ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
470 DYRENES LIV mest bag ved Hovedet liggende Del af Kroppen, — og da kan ingen vide sig sikker, før man har slaaet den ihjel og set efter, om der er Gifttænder eller ej i Munden. Bungarum eller Bungar er det indiske Navn paa en stor og yderst farlig Giftslange. Navnet er i Videnskaben blevet omdannet til Bungarus og brugt som Slægtsnavn for nogle Slanger, der udmærker sig ved, at Hovedet er lille og ovalt med but Snude, og at Kroppen er trind og overalt næsten lige tyk indtil den forholdsvis korte Hale. Hovedet er bedækket med ti store Skælplader. Gifttænderne er forholdsvis smaa, men har en tydelig Fure paa Forsiden. Indiernes Pamah eller Bungarum-Pamah (B. annularis) er den største Art og bliver 2 M. lang. Den er tegnet med gule Ringe paa sort eller mørkeblaa Grund. Hovedet er blaasort, prydet med en lysegul Stribe, der begynder midt paa Baghovedets Skælplader og løber skraat ned til begge Sider og danner et Halsbaand. En anden Art, Indiernes Paragudu eller Pakta-Pula (B. coeruleus), er kun 1 M. lang og har paa mørkeblaa eller sort Bund krumme, punkterede Linier af hvid Farve. Pamahen lever i Indien, Kina og paa de nærliggende Øer; Paragudu’en er navnlig bleven iagttaget i Bengalen og paa Malabarkysten. De ynder begge tørre Egne og efterstræber smaa Pattedyr, Krybdyr og Padder, især andre Slanger og Frøer. Som næsten alle Giftslanger er de arrige Dyr, som, naar de tirres, kommer i det største Raseri, men ellers flygter de, naar man nærmer sig dem. Førend de bider, trækker de ligesom Hugormen Hovedet langt tilbage, skyder derpaa Forkroppen skævt frem og »hugger« efter Fjenden. Indierne paastaar, at deres Bid er dødeligt, og Forsøg paa Hunde og Høns har i hvert Fald medført disses Død. I Australien findes der Giftslanger, som væsentlig adskiller sig fra de øvrige Slanger ved Skælklædningen. Hovedet er bedækket med meget store Skjolde, Kroppen med lige saa store glatte, rude-dannede Skæl, og paa Undersiden af Halen er der tre ulige Slags Skæl. Til denne Afdeling hører den berygtede Sortslange (Pseud-echis porphyriacus'), en af de hyppigste og farligste Slanger i Ny-holland. I Følge Bennet bliver den fra l1/2 — 21/2 M. lang. Paa Ryggen er den prægtig glinsende sort og paa Bugen livlig blegrød. Alle Naturforskere, Iagttagere og Jægere er enige om, at der i ingen Verdensdel, ja i intet Land forekommer saa mange giftige Slanger som netop i Nyholland. Mindst Totredjedelen af dets hele Slangefauna er giftig, og flere hører til de aller farligste. I store Skove, i tæt Lyngkrat, paa skaldede Heder, ved Flodbredder, kort sagt overalt kan man være vis paa at møde den forhadte Sortslange. Den trænger ind i Jægerens Telt eller Hytte, ruller sig sammen under hans Sengetæppe, — intetsteds er man sikker for den, og man kan kun undre sig over, at ikke langt flere Mennesker mister Livet, end Tilfældet er. Sortslangen, hvis Hun i øvrigt er brun og