Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

il I K I i SLANGERNE sagn __ giftige. Ligeledes er det en almindelig udbredt Anskuelse, at Forældrene lever parvis sammen, og Iagttagelser af Tennent synes at bekræfte Rigtigheden heraf, idet han under sit Ophold paa Ceylon to Gange har truffet en Brilleslange paa det selv samme Sted eller umiddelbart i Nærheden af, hvor den formentlige Mage kort forinden var bleven slaaet ihjel. At Brilleslangen er en af de farligste af alle Slanger, er bekendt nok. Dens Bids Giftighed overgaas i Styrkegrad vistnok kun af Klapperslangen. Hvis Giftvædsken indpodes direkte i en af de større Aarer saa at den hurtig bliver ført rundt i Legemet, indtræffer Døden meget snart, — for Menneskets Vedkommende undertiden efter kun en halv Times Forløb. Men heldigvis er Brilleslangens Bid ikke altid lige farligt. Fayrer, der har samlet et rigt Materiale til Bedømmelse heraf, anfører adskillige formildende Omstændigheder: For det første frembyder nogle Menneskers og Dyrs Konstitution større Modstandskraft mod Giften — som mod enhver anden Syg-domsaarsag — end andre; dernæst kan det jo være, at Slangens Gifttænder har strejfet den angrebne saa hurtig, at kun en ganske ringe Del af den farlige Vædske har faaet Tid til at trænge ind; og endelig kan det hænde, at Slangen, der bed, var syg og svækket, eller at dens Giftbeholdning har været udtømt efter forudgaaende Brug. . „ , , Det er naturligvis vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvor stor en Andel Brilleslangen har i de aarlige Mandedrab, der skyldes Slangebid; men man tør sikkert gaa ud fra, at det allerstørste Procentantal falder paa dens Kappe, — og det er ikke Bagateller, hvorom det drejer sig. For engelsk Indiens Vedkommende har man temmelig udførlige statistiske Oplysninger herom. Vi laaner af John Kipling nogle Tal for Aaret 1889, taget fra de officielle Indberetninger til Regeringen, men forudskikker dog den Bemærkning, at en Anmeldelse om Slangebid jo kan dække mangt et mystisk Mord med Uskyldighedens Kaabe. I Distriktet Bombay noteredes der i dette ene Aar »kun« 1000, men i Nordvest-Provinserne 6445 og i Bengalen ikke mindre end 10.680 Dødstilfælde, foraarsagede ved Slangebid. Samme Aar dræbtes der i Bombay-Distriktet 400.000 Giftslanger, men i det saa stærkt hjemsøgte Bengalen kun 41.000 og i Nordvestprovinserne plus største Delen af det egentlige Hindustan (Provinsen Oudh) endog næppe nok 26.000 — altsaa omtrentlig kun fire Slanger som Bod for hvert dræbt Menneske. Naar man samtidig erfarer, at den engelsk-indiske Regering udsætter Pengepræmier for Drabet af Giftslanger og i en halv Snes Aar ofrede henved 20.000 Pund Sterling hertil, er det forbausende, at Slangernes og deres Ofres Antal — Bombay-Distriktet undtaget — snarere er i Stigen end i Aftagen. Adskillige Aarsager forklarer imidlertid denne beklagelige Kendsgerning. Mindre væsentligt, men ret kuriøst er det, at Regeringens Præmieuddelinger har givet Stødet til en ny og ganske indbringende Næringsvej for Filurer blandt Junglens Be-