Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

474 DYRENES LIV boere: den, ligefrem at opdrætte Giftslanger! Værre Modstand møder Regeringens Udryddelseskamp i Hinduernes medfødte og dybt rodfæstede Apati og sløve Ligegyldighed for dens Foranstaltninger; os allerværst er det, at Befolkningens store Masse endnu er saa hildet i gammel religiøs Overtro, at mangen en fattig Hindu, trods den fristende Udsigt til en Belønning, hellere lader Slangen løbe end vover at dræbe den, — ikke fordi det skorter ham paa Mod til at binde an med den, men fordi den i hans Øjne er et Væsen, der staar i Pagt med højere Magter. Fayrer beretter om Hinduer, der naar de finder en Brilleslange inde i Hytten, fodrer og plejer den i den Formening, at dens Død vil bringe Ulykke over dem selv. Skulde Frygten for den farlige Gæst imidlertid være saa stor at de helst saa sig fritaget for en Værts Pligter, — ja selv om den har dræbt et Medlem af deres Husstand, søger de paa lempelig Vis at tange den, behandler den med udsøgt Ærbødighed og bringer den langt bort til et ensomt Sted, hvor de gengiver den dens Frihed »at den kan vandre sin Vej i Fred«! ’ De indiske Gøglere omgaas dette farlige Dyr paa en Maade, som er vel skikket til at aftvinge endog Europæeren en høj Agtelse for deres Duelighed. Hele deres Kunst beror paa et nøje Kendskab til Slangens Væsen og Ejendommeligheder. Flere Forfattere har paa-staaet, at Slangetæmmerne afbrød Gifttænderne, for at Slangens Bid ikke skulde skade; men allerede Davy modsiger dette paa det bestemteste, og nyere Iagttagere holder med ham. Der gives vel Eksempler paa, at Gøglere har udtaget Gifttænderne, men i Almindelighed besidder Brillesslangen sine dødbringende Vaaben og kan bruge dem; nogen Afretning skulde vel vanskelig hindre den deri. Nej, kun Gøglerens Øvelse og Paapasselighed sikrer ham imod den bare som han saa dumdristig udsætter sig for. Undertiden hænder det dog ogsaa, at en og anden af disse Folk mister Livet ved at blive bidt. »Slangebesværgerne,« fortæller Davy, stirrer Slangen ved Slag eller ved hurtige, truende Bevægelser med Haanden og beroliger den atter ved at tale til den og ved langsomme, kredsende Bevægelser og lette Slag. Bliver den vred, undgaar han behændig dens Angreb og leger kun med den, naar den er rolig. Han bringer da Dyrets Gab til sin Pande og fører det hen over sit Ansigt. Nogle tror, at Manden ejer et Tryllemiddel, hvorved han uden Fare kan tumle med Slangen; andre betragter derimod Gøgleren som en edrager, der har udtaget Cobraens Gifttænder; men de tager feil. Jeg har undersøgt flere saadanne Slanger og fundet deres Tænder uskadte. Gøgleren ejer dog virkelig et Tryllemiddel, nemlig Tillidens og Modets Magt. Han kender Slangens Vaner og Tilbøjeligheder og ved, hvor nødig den bruger sine dræbende Vaaben « __ »Rigtigheden af Davys Mening,« siger Tennent, »fik en sørgelig Stadfæstelse under mit Ophold paa Ceylon, idet en Slangebesværger maatte bøde med Livet for sin ualmindelige Dristighed i at omgaas Slangerne, da han blev bidt i Brystet og døde samme Dag.«