Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 495 Pilhoveder (Trigonocephalas) kalder man nogle Giftslanger, som i Bygning ligner Klapperslangerne, men adskiller sig fra dem ved ikke at have Rangle og ved Ordningen af Skælpladerne paa Hovedet. Paa den forreste Del af dette findes der en stor Midtplade, omgiven af seks andre, der omtrent er lige store. Skællene har altid en Midtkøl. Disse Slanger lever baade i den gamle og nye Verden. Sumppilh ovedet (7'. piscivorus), der bliver 1,5 M. lang, lever i Sumpe ved Floder og Søer i Nordamerika og er i Almindelighed glinsende brungrøn med en Tegning af mørkere Baand. Den er fra det nordlige Karolina udbredt syd paa over hele Nordamerika og vest paa til Klippebjærgene, men den findes kun nær ved eller i Vand. Paa tørt Land ses den aldrig. Om Sommeren ligger den ofte i betydeligt Antal paa de ud over Vandet hængende Grene for at sole sig; nærmer man sig, styrter den sig i Vandet og svømmer lige saa smukt som hurtigt bort. Den lever fortrinsvis af Fisk og Øgler, men skaaner dog hverken Pattedyr eller Fugle. Af Negrene eller Risdyrkerne frygtes den endog mere end Klapperslangen, fordi den uden forudgaaende Varsel angriber og søger at saare ethvert levende Væsen, som nærmer sig den. Andre Pilhoveder er udprægede Træslanger med Gribehale, sammentrykt Krop og lignende Tilpasninger. Nogle lever i Indien andre i Amerika, — saaledes Lanseslangen (Trimeresurus lance-olatus'), der lever paa Øerne Martinique og St. Lucia og opnaar en Længde af 2 M. og en Tykkelse som cn Mands Arm. Den er mere eller mindre rødlig gulbrun, hvilken Farve kan gaa over i Graabrunt og Sort; desuden har den flere Striber og Pletler, og enkelte Eksemplarer er prægtig røde paa Siderne. Den hersker i Krat og Skove, og endog der, hvor der bor Mennesker, som dyrker Landet, kan ingen sorgløst afkøle sig i Skyggen af et Træ. Lanseslangen er nemlig overordentlig almindelig paa begge Øerne og udbredt overalt lige fra Strandbredden til de i Skyer indhyllede Bjærgtoppe. Man ser den svømme i Floderne, gynge paa Trægrenene og færdes ved Krateret af ildsprudende Bjærge. Den nærmer sig Byerne og trænger paa Landet ikke sjældent ind i Husenes Indre, naar disse er omgivne af Buske og højt Græs. I det dyrkede Land udgør de tætte Sukkerrørsplantager det yndede Opholdssted for denne frygtelige Slange; men den er ogsaa almindelig i alt Slags Krat. En Klippehule, et hult Træ, et af Rotter eller Krabber gravet Hul tjener den til Bolig, og desuden findes den ogsaa i Landboernes Stalde og Huse; thi om Natten færdes den vidt omkring, endog paa Veje, der om Dagen er stærkt besøgte af Mennesker. Naar Lanseslangen hviler, hvilket netop er Tilfældet om Dagen, ruller den sig sammen med Hovedet i Midten, men farer, naar den forstyrres, lynsnart frem imod Fjenden, omtrent saa lang den er, og ruller sig derpaa igen sammen. Gaar man i nogen Afstand omkring den, drejer den sig, uden at man ret ser hvordan, altid saaledes, at den stedse vender