Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

496 DYRENES LIV Snuden imod en. Naar den bevæger sig, holder den Hovedet højt og faar derved et smukt og stolt Udseende. Ungerne kryber frem, saa snart Æggene er lagte, men de fleste omkommer, da de endog dræbes af saa svage Dyr som Høns; Lanseslangens Frugtbarhed er imidlertid saa stor, at alle Tab erstattes, da den faar fra 20 til 60 Unger. Saa længe Lanseslangen er ung, lever den af Øgler, senere af smaa Fugle og tilsidst mest af Rotter, der er bievne førte til Øerne med europæiske Skibe og har formeret sig der i en forfærdelig Grad; men Lanseslangen tager ogsaa Fjerkræ og Pungrotter. Paa Amerikas Fastland lever der to Arter, som er beslægtede med Lanseslangen, nemlig Jararacaen ogLabariaen, den første i Brasilien, den sidste i Guyana; de ligner hinanden meget og bliver indtil 2 Meter lange. Jararacaen (Trimeresurus jararacd) er graabrun med mørkere Striber og Punkter paa Forhovedet og er paa hver Side tegnet med store, mørke, trekantede Pletter, som har deres største Bredde ned imod de hvidgule Bugskinner og løber smallere op efter mod Ryggen, hvor de dels støder sammen med Spidserne og dels forbindes ved graabrune Pletter. Labariaen (Bothrops atrox) skelner sig fra Jararacaen ved, at Bugen er mørkere og paa hver Side er tegnet med et Par Rækker af hvide Pletter. Jararacaen er den almindeligste Giftslange i Brasilien og er udbredt overalt, saavel i tørt, af Solen gennemvarmet Krat som i fugtige og mørke Urskove. Labariaen forekommer i hele Guyana, lige saa hyppig ved Kysten som i det Indre, ja den findes endog hist og her paa de store Savanner, uagtet den synes at foretrække tætte Skove for Stepper. Begge disse Giftslanger er almindelig frygtede, og med Rette; thi anvendes der ihke straks kraftig Modgift (manganoversurt Kali) er deres Bid dræbende eller medfører i det mindste meget alvorlige Følger. TUATARÄ-KRYBDYRET (Hatteria). Ligesom Kulturhistorikeren og Antikvitetssamleren i afsides Egne kan gøre interessante Fund, saaledes hænder det, at Zoologen fra fjærne Øer finder Dyreformer, der er ligesom forglemte Rester fra en tidligere Jordperiodes Liv. Et saadant »forglemt« Krybdyr er Tuataraen, hvorom Dreyer skriver i »Vor Klodes Dyr«: »Paa nogle klipperige Smaaøer ved Ny-Zeelands Nordøstkyst træffes et Dyr, der indtager en lignende Stilling mellem Krybdyrene som Næbdyret og Myrepindsvinet mellem Pattedyrene eller Lungefiskene blandt Fiskene. Da Ødelæggelsens Vederstyggelighed kom over de Skarer af store og smaa Krybdyr, der i tidligere Afsnit af Jordens Udviklingshistorie befolkede