Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

504 DYRENES LIV høje Træer; men Klatringen sker paa en anden Maade end hos alle andre Hvirveldyr, i det den bestaar af lutter Spring fra et lavere til et højere Hvilepunkt. I én Henseende udmærker Flertallet af Padderne sig fremfor Krybdyrene. Thi medens kun faa af disse har en Stemme i dette Ords egentlige Betydning, besidder en stor Mængde Padder en næsten overraskende Evne til at frembringe mere eller mindre velklingende, høje og afrundede Toner. Det er deres Stemmer, som om Natten, om ikke overdøver alle andre Lyde i Urskoven, saa dog uafbrudt ledsager dem, og det er dem, der fortrinsvis høres i vore Sommernætter. De har egne Redskaber, hvorved Stemmen forstærkes, og nogle Padder gør en saa omfattende Brug af Røsten, at de forstyrrer den natlige Stilhed. Det er imidlertid kun de gamle, som kan skrige, hvorimod Larverne og Ungerne er aldeles stumme. — Padderne har kun lidet udviklede Aandsevner og overgaar i saa Henseende næppe Fiskene. Man kan egentlig heller ikke sige, at de slutter sig sammen i Samfund; thi det er Opholdsstedet, som binder dem til hverandre, og ikke gensidig Tilbøjelighed. Kun faa af dem viser nogen videre Omsorg for Ungerne. Sandsynligvis er alle Padder uden Undtagelse Natdyr. Deres Virksomhed begynder kort før eller i Tusmørket og varer til hen imod Morgenen; om Dagen hviler de, men paa højst forskellig Maade. Medens nogle skjuler sig og holder sig rolige til næste Aften, bader andre sig i Solen og falder til Dels i en Søvn, som dog aldrig er saa dyb, at de lader sig overrumple af en Fare eller lader et tilfældigt Bytte undslippe sig. Men ogsaa disse Padder viser ved livlig Kvækken osv., at Natten er deres bedste Tid. Føden staar i et bestemt Forhold til Forvandlingen. Alle Larver lever i Begyndelsen, i det mindste for største Delen, af Plantestoffer, hvorimod alle udvoksne kun lever af dyriske Stoffer. De gamle er altsaa fuldstændige Rovdyr. Byttet gribes ved et pludseligt Spring, klæbes fast til den fremstrakte Tunge og siuges helt; nogle Arter jager dog ogsaa efter de Dyr, som de har udset sig til Bytte. I øvrigt efterstræbes ikke alene andre Dyr, men ogsaa deres egen Slægt, ja endog deres egen Art. Ligesom hos Krybdyrene stiger deres Ædelyst, naar det bliver varmere i Vejret. Om Sommeren er vore Padder graadige Rovdyr; om Foraaret og Efteraaret æder de kun lidt, skønt man paa Grund af den forudgaaende eller efterfølgende Dvale skulde vente det modsatte. Legetiden falder umiddelbart efter, at Padderne er vaagnede af Dvalen. Saa snart Legen er lagt, stiger de Padder, som ellers lever paa Land, op af Vandet for at færdes paa Markerne, Engene, Træerne o. s. v., indtil Kulden eller Tørken tvinger dem til at søge et Vinterkvarter. Lige saa hurtig som Padden — i Reglen i faa Uger — gennem-gaar Larvetilstanden, lige saa langsom er det fuldkomne Dyrs Vækst. Frøer kan først forplante sig, naar de er fem Aar gamle, men de