ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
PADDERNE 503 forøge Udskillelsen af den nævnte Slim og Saaledes maaske bruge den som Vaaben mod en Fjende. Denne Vædskes stærke Lugt og betydelige Skarphed har endog bevirket, at Tudser og Salamandere har faaet Ord for at være giftige. Nogen egentlig Gift er Slimen dog ikke, men den fremkalder paa fin Hud en svag Smerte og brænder stærkt paa Tungen. Forsøg skal desuden have vist, at den kan dræbe Frøer, smaa Fugle og spæde Pattedyr (som Hundehvalpe) ved at indføres i deres Blod. Da man kun har fundet faa Levninger af Padder fra tidligere Jordperioder, kan man ikke danne sig nogen sikker Mening om disse Dyrs tidligere Udbredelse. Nu findes de over hele Jorden med Undtagelse af de koldeste Egne. De trænger til Varme og Vand for at kunne trives, og de er endog fuldstændig afhængige af Vandet, da de, paa en enkelt Undtagelse nær, maa cpholde sig i det i den første Del af deres Liv. Den anden Livsbetingelse, Varmen, forklarer, hvorfor disse Dyrs egentlige Hjem findes imellem Vendekredsene. De holder sig næsten kun til ferskt Vand og undgaar Havet og andre salte Vande. I fuldstændige Ørkener findes der ingen Padder; men hvor der blot til visse Tider gives Vand, vil man kunne finde dem. Paa saadanne Steder tilbringer de nemlig den tørre Aarstid i en Dvale, enten begravede i Dynd eller i Jordhuler. I de hede Jordbælter, hvor der er en regelret tilbagevendende Regntid, forsvinder Padderne aldeles, naar den tørre Tid begynder, og viser sig atter som ved et Trylleslag, saa snart den første Regn er falden. Men i alle disse Egne er deres Antal dog kun ringe i Sammenligning med Mængden af dem i de vandrige Urskove, som Aar ud og Aar ind bevarer den samme Fugtighed, og hvis Trætoppe endog frembyder Steder, der egner sig for Paddernes Formerelse. Padderne er fremfor alle andre Hvirveldyr bundne til et og samme Sled. Deres Enemærker indskrænker sig ofte til et Rum paa kun faa Kvadratmeter; i en middelstor Dam, ja i en Vandpyt kan der leve Hundreder af disse nøjsomme Skabninger uden at faa Lyst til at udvandre; et eneste af Urskovens Træer kan huse andre Hundreder Aar ud og Aar ind, og det saa vel Larverne som de Gamle. Vandringer forekommer kun undtagelsesvis hos Padderne og sandsynligvis kun, naar et Opholdssted forandres i saa høj Grad, at det ikke længer frembyder de nødvendige Livsbetingelser. Paddernes Liv synes at være endnu ensformigere end Krybdyrenes, skønt mange Padder er Dyr, som bevæger sig med Lethed. I Overensstemmelse med Opholdet i Vandet svømmer de, paa enkelte Undtagelser nær, overordentlig godt, og det ingenlunde alene som Larver, i hvilken Tilstand de paa en Maade lever som Fisk, men ogsaa som udvoksne Dyr, hvad enten Fødderne eller Halen er det vigtigste Bevægelsesredskab. Paa Land er Gangen højst forskellig; alle Halepadder humper krybende og tungt afsted, hvorimod de haleløse Padder bevæger sig i kortere eller længere Spring. Iblandt de sidste findes der endog Former, som kan klatre op i Toppen af