Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PADDERNE
523
nordligste Dele, og desuden er den udbredt over Mellemasien samt Japan.
Den grønbrogede Tudse (B. viridis') er graalig med store, grønlige Pletter. Jon. Collin beskriver dens Liv saaledes: »Ligesom de andre danske Tudsearter er den et Natdyr; den danner i saa Henseende en Overgang mellem Skrubtudsen og Strandtudsen, i det den mere end hin, men ikke saa udelukkende som denne færdes om Natten. Uden for Forplantningstiden har jeg aldrig truffet den i Vandet. Om Dagen holder den sig i Reglen skjult i Stendysser, Mursprækker eller Jordhuller, og først temmelig sent om Aftenen
gaar den paa Rov; man træffer den ude hele Natten, og den synes mest at foretrække sandede Steder (Strandbredder, Grusgrave o. 1.) eller den umiddelbare Nærhed af menneskelige Boliger (vistnok for Møddingers og andre Affaldsdyngers Skyld) for ethvert andet Jagt-Revier. De voksne Individers Bevægelser er meget forskellige fra Skruptudser-nes. De hopper aldrig og kravler kun sjældent, men løber meget hurtigt, idet de hæver Kroppen fra Jorden. I den usikre Belysning, hvori man som oftest kun faar Lejlighed til at se dem løbe, ligner de skuffende
Skrubtudse, grønbroget Tudse og Strandludse.
Mus, men de bevæger
sig kun stødvis, et lille Stykke ad Gangen; de hviler hyppig og lader Kroppen synke til Jorden eller sætter sig næsten paa Hug.
Den grønbrogede Tudse er ikke saa udbredt i Danmark som Skrubtudsen, men maa dog kaldes meget almindelig. Den synes fortrinsvis at ynde Smaaøer og Strandkanter, men er dog langt fra indskrænket til saadanne Lokaliteter alene.«
Strandtudsen (B. calamita) bliver 5—8 Ctm. lang og er af olivengrøn Farve med en lysegul Midtstribe langs Ryggen; Bugsiden er graalighvid. Den opholder sig næsten altid i Vande, som er rige paa Rør. Dens Bevægelser ligner den foregaaende Arts, men er endnu mere museaglige og tillige hurtigere. Den skal klavre godt, men fører i øvrigt samme Levemaade som den grønbrogede Tudse.