524
DYRENES LIV
Strandtudsen findes i Almindelighed i Nærheden af Havet, men kan dog ogsaa træffes inde i Landet og er saaledes temmelig almindelig ved Viborg Sø.
Til de saakaldte Kæmpetudser hører den amerikanske Aga (B. marinas), som er den største af alle hidtil beskrevne haleløse Padder. Den bliver omtrent 20 Ctm. lang og 10 Ctm. bred og overgaar altsaa i Størrelse mangen en Skildpadde. Den er lys graa-gul med store brunlige Pletter, Træernes Spidser er mørkebrune,
Pipa tudse.
og fra Øjnene til Snuden strækker der sig ophøjede, rødbrune Ribber. Straks efter Hudskiftet ser den ret godt ud, men senere bliver alle Farver mørke og smudsige. Aga’en findes i hele Mellem- og Sydamerika samt paa de fleste derhen hørende Øer. Om Dagen holder den sig skjult, men saa snart det bliver køligt efter Regn, forlader den sit Skjul og viser sig i forbavsende Mængde, saa at man ofte ser Jorden bedækket med disse Dyr. Naar Aga’en tirres, udsprøjter den en klar Vædske, som frygtes meget af Landboerne.
Pipatudsen (Pipa americana), som har hjemme i Sydamerikas nordlige Egne, udgør tillige med en afrikansk Slægtning en egen