ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
PADDERNE 527 Landsalamander. des desuden i Nord Vestafrika og en Del af Asien. Den holder sig især til fugtige, mørke Steder og gaar om Dagen kun ud, naar det har regnet. Tørke eller Solskin virker saa stærkt paa den ved at unddrage dens Legeme den fornødne Fugtighed, at den udsættes for at gaa til Grunde. Den er meget langsom i sine Bevægelser saavel paa Land som i Vand. — Forplantningen er ret mærkelig. Idet Æggene lægges, brister Æggehinden, og den allerede nu med fire Lemmer forsynede Larve kan straks svømme om i det Vand, som Moderen har valgt til Opholdssted, og som for det meste er koldt Kildevand. Henad Efter-aaret skrumper Gællerne ind, og de unge Salamandre søger da til Land. Kuldets Størrelse kan svinge imellem 8—-42 Stykker. — Alpesalamanderen (S. atra) ligner den nylig omtalte Art, men er ensfarvet sort og noget mindre. Den har hjemme paa Alperne i et Bælte, der ligger mellem 700 og 2800 M. over Havet. Den føder aldrig mere end to Unger ad Gangen, og disse er allerede ved Fødselen saa udviklede, at de har mistet Gællerne. I Le-vemaade stemmer den sorte Salamander for øvrigt overens med alle de andre. Vandsalamandrene adskiller sig fra Landsalamandrene ved den sammentrykte Svømmehale, der hos nogle endog har en Hudkam. Forlemmerne har altid fire og Baglemmerne altid fem Tæer, der ofte er mere eller mindre forbundne ved en Hud. Alle Vandsalamandre opholder sig fortrinsvis i stillestaaende Vande, hvor de svømmer om med langt større Livlighed end Landsalamandrene. Deres Næring bestaar af alle Slags Smaadyr. De hidtil kendte Arter formerer sig ved Æg, og Larverne udklækkes, inden de endnu har Lemmer. Det er mærkeligt, at enkelte — den lille Salamander og en Bjærgform (Triton alpestris) — i kolde Fjældvande forplanter sig, førend de har opnaaet fuldkommen Udvikling. I Norden findes der to Arter, nemlig den store Salamander (Molge cristata) og den lille Salamander (M. vulgaris). Den første af dem bliver 13 — 15 Ctm. lang. Den har en vortet Hud, som paa Ryggen er mørk, men under Bugen pommeransgul med sorte Pletter; langs Siderne og paa Halsen har den hvide Punkter. I Parringstiden har Hannen en Hudkam langs Ryg og Hale, men denne Kam er atbrudt over Lænden og dybt delt i spidse Takker.