PADDERNE
529
der et Slags Fisk med blød Hud og fire Lemmer, der ligner Firbenenes, den er 15—16 Ctm. lang, ca. Ctm. tyk og kaldes »Axolotl« eller »Vandspil«. Hovedet er fladt og stort, og Tæerne ligner Frøernes. Af Farve er den sort og brun. Kødet ligner Aalens; det er sundt, velsmagende og spises saavel stegt som kogt.« I lange Tider lagde man ikke Mærke til disse Angivelser; dette skete først, da Dyret bragtes til England, og da Humboldt førte to levende Eksemplarer hjem med sig fra Meksiko. De havde samme Størrelse som en Landsalamander og samme Form som en Sala-
Axolotlens to Udviklingstrin.
manderlarve. Senere kom der mange andre Eksemplarer til Europa og man mente da, at Dyret aldrig naaede ud over Larvetrinet, og heri blev man bestyrket ved at finde andre Halepadder, der ligeledes kua kendtes som Larver. I 1864 flk Akklimatisationsselskabet i Paris saa seks levende Axolotler, og deriblandt en Hun, som blev sendte til Jardin des plantes, hvor der findes en stor Samling af levende Krybdyr og Padder. De levede her et Aar som andre Salamander-Larver; men i Februar 1865 begyndte Hunnen at lægge Æg og klæbe dem fast til Planterne i den Beholder, som var indrømmet Axolotlerne; 28—30 Dage senere kom Larverne frem, og i Begyndelsen af September havde de unge Dyr
Biehm: Dyrenes Liv. II. 34