Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
530
DYRENES LIV
næsten opnaaet de gamles Størrelse. Da viste der sig i Midten af September en paafaldende Forandring. Gællebuskene, Rygkammen og Halekammen skrumpede ind, Hovedets Form forandredes noget, og der dannede sig smaa, gulhvide Pletter paa Hudens mørke Grundfarve, kort sagt, Axolotlerne forvandlede sig paa samme Maade som Salamandrene. — Den mærkelige Kendsgærning, at Salamandre kan forplante sig som Larver, er iøvrigt ikke ene-staaende, da man, som ovenfor bemærket, har iagttaget det samme hos andre Arter. Om nyere lagttagelselser over Axolotlen skriver Dreyer: »Ved Frk. Marie von Chauvins omhyggelige Forsøg er det nu bevist, at man let kan faa unge Axolotler til at omdanne sig videre ved lidt efter lidt at tvinge dem til at indaande Luft, men at man ogsaa kan holde dem paa Larvetrinet ved ikke at lade dem komme ud af Vandet. Man kan standse en begyndt Forvandling, og de allerede indskrumpede Gæller tager da paa at vokse ud igen, ligesom de ogsaa reproduceres, naar man klipper dem bort. Dyrene bliver altsaa under disse Omstændigheder staaende paa Larvetrinet, uden at dette dog forhindrer dem i at formere sig. Hvor de Vande, de lever i, tørrer ind af og til, eller hvor de har let Lejlighed til at gaa i Land, der fuldender de regelmæssigt hele Omdannelsen; hvor de derimod lever i dybere, aldrig svindende Vand, og hvor Forholdene ikke byder dem Lejlighed til at forlade dette, der bliver de aldrig andet end Axolotler. — Som saadanne har de 3 Par fine, stærkt udviklede Gællebuske, Rygfinne, lang, sammentrykt Hale med rundtløbende Finnekamme, vel udviklede, men spinkle Lemmer og rundt, but tilspidset Hoved. Gennemsnitlig bliver de 20—23 Ctm. lange, skønt større Eksemplarer ikke er ukendte. Som fuldt udviklede Salamandre har de stort, fladtrykt og bredt Hoved med et vældigt Gab, store, fremstaaende, gyldne Øjne, stærke Lemmer med korte Tæer og lang, kun lidet sammentrykt Hale uden Finnekamme; Rygfinne og Gæller er forsvundne. De er nu mørkebrune eller blaasorte med mange gule Pletter og Prikker og med graalig Underside. Hannerne er, over en Bank taget, 15 Ctm., Hunnerne 22 til 23 Ctm. lange, og de opholder sig stedse paa Land undtagen i Yngletiden, da de søger til Vandet.«
Fiskepadderne adskiller sig fra alle andre Padder ved, at de har baade Lunger og Gæller eller i det mindste en’ Gællespalte, et Hul paa hver Side af Halsen. Ligesom hos Fiskene er Hvirvlerne hule for og bag, og Øjelaag mangler. Halen er sammentrykt, og de er alle udelukkende Vand- eller Dynddyr, der ofte opnaar en betydelig Størrelse.
Til Fiskepadderne uden Gæller, der som Voksne kun aander gennem Huden og ved Lunger, og som aldeles mangler Tunge, hører