Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPURVEFUGLENE
73
talrigt Kor. Efter Yngletiden hjemsøger disse Fugle Rismarkerne i umaadelige Flokke og skydes i Tusindvis. I Bur er de meget tiltalende og underholdende.
Til Sumptrupialerne hører den ligesaa hyppige Maj s tyv (A. phoeniceus), som er sort med skarlagenrøde Skuldre og blaa-ligsort Næb og Fod. Ogsaa den anretter megen Skade paa Markerne, hvor den indfinder sig i Hærskarer, som formørker Luften og døver Øret ved deres Skrig.
Af Kofuglene er Kostæren (A. pecoris) den mest bekendte. Dens Hoved og Hals er rustbrune; forøvrig er den sortebrun med blaa og grøn Metalglans. Længden udgør 19 Ctm. Kostæren er udbredt over en stor Del af Nordamerika og er meget hyppig i visse Egne; den opholder sig især paa Græsgange imellem Hornkvæg og Heste. I den nordlige Del af de Forenede Stater ankommer den i Smaaflokke sidst i Marts eller først i April og forlader igen disse Egne sidst i September. Næringen er væsentlig den samme som Stærenes, og ligesom den almindelige Stær sætter den sig ofte paa Kvæget for at afpille de Snyltedyr, af hvilke det hjemsøges. Den udmærker sig dog først og fremmest ved, at den ligesom Gøgen lægger Æg i andre Fugles Reder. De er [lyseblaa, brunplettede og tegnede med korte Streger og er mindre, end man skulde vente efter Fuglens Størrelse. Ifølge Audubon lægger Kostæren aldrig mere end ét Æg i en Rede; men den lægger sikkert nok flere i Løbet af Yngletiden. Plejeforældrene anstrænger sig af al Magt for at opdrætte Ungen og vise den den største Omhu.
Kofuglene nær staar Pungstærene (Cassicus), der i Amerika til Dels erstattes af de europæiske Ravne. Stemmen er meget bøjelig, og i Følge Schomburgk kaldes visse Arter af dem »Spottefugle« paa Grund af deres Efterlignelsesævne. De yngler bestandig i større eller mindre Kolonier og ophænger en Mængde pungdannede, kunstige Reder paa et og samme Træ. Rederne benyttes i flere Aar, men udbedres omhyggelig, hver Gang de skal bruges. De er saa luftigt vævede, at man kan se den rugende Fugl gennem Maskerne.
I Sydamerika lever Japuen eller Toptrupialen (C. cristatus), en Fugl af Størrelse som Alliken. Fjerene er overvejende glinsende sorte, Gumpen og ünderryggen rødbrune, de mellemste Styrefjer sorte og de øvrige gule. Disse Fugle er højst selskabelige, og i Yngletiden ophænger 30—40 eller endnu flere Par Rederne i de høje Træer i Skovene. Rederne er pungdannede, 1—1,5 M. lange, 13—47 Ctm. i Tværmaal og er foroven stærkt befæstede til en fln-gertyk Gren; ved denne befinder sig det langagtige, ubeskyttede Indgangshul. Fuglene sammenfletter og sammenfiltrer dette kunstige Væv af Tillandsia- og andre Plantetraade, og det er saa stærkt, at det kun med Besvær kan sønderrives. I Bunden findes Mos, tørt Løv og Bast til Underlag for Ungerne. Et Træ, der er fuldt af disse lange, for hvert Vindpust gyngende Reder, og paa hvilket de