Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

74 DYRENES LIV store og livlige Fugle færdes ud og ind, frembyder et højst tiltrækkende Skue. De repræsenterer sammen med Trupialerne i Amerika den gamle Verdens Stære. Stærene (Sturnidaé) er middelstore Fugle med et langstrakt, slankt Næb, hvis lange Tunge i Spidsen er forsynet med fine Børster. Fødderne er temmelig stærke og Vingerne middellange. Stærene holder sig samlede i større eller mindre Flokke, tildels endog i Rugetiden. Alle Arter er livlige, urolige og virksomme Fugle. Den store, uregelmæssigt byggede Rede anbringes i Træhuller, Klipperevner, Murhuller o. s. v., og Æggenes Tal er 4—7. Den almindelige Stær (Sturnus vulgaris') forekommer fra Island og Færøerne af i Størstedelen af Europa, skønt ingenlunde overalt som Standfugl. I Nordeuropa er den som bekendt Trækfugl, der indfinder sig først i Marts eller undertiden allerede i Februar og rejser i Oktober; i meget milde Vintre kan den dog overvintre her. Sine Rejser udstrækker den til Nordafrika; men Hovedmassen af Stære bliver i Sydeuropa og strejfer om der mellem Ravne og Drosler. Der gives maaske ingen muntrere Fugl end Stæren. Naar den ankommer til Norden, er Vejret endnu barsk; af og til hvirvler Sneflokkene ned fra Himlen, og Næringen er knap. Desuagtet synger den straks fra den første Dag og sætter sig som altid paa de højeste Steder, hvor Blæsten uhindret kan omsuse den. Sangen er ikke meget værd, den bestaar endog tildels af ubehagelig snærrende Toner; men den foredrages paa en saa livlig Maade og under saa ejendommelige Bevægelser med Hoved, Vinger og Hale, at man dog hører den med Fornøjelse. Andre Fugles Stemme efterligner Stæren med Lethed og indfletter paa den pudsigste Maade de laante Toner i sin Sang. Den benytter Aar for Aar den samme Bolig; som oftest yngler den endog to Gange i Løbet af Sommeren, og Ungerne føres kun i tre, fire Dage om af de Gamle; derpaa slutter de sig sammen med andre Jævnaldrende og danner Flokke, der strejfer rundt om i Landet. Naar det andet Kuld har forladt Reden, opsøger de Gamle tillige med disse det første Kuld. Fra nu af sover de Gamle ikke mere paa Ynglestedet, men enten i Skove eller, senere, i Rør, hvor den høje Kvidren høres ud paa Natten. Føden bestaar af Insekter, navnlig Larver og Pupper samt Snegle; i Følge Lenz’s Beregning fortærer en Stærefamilie daglig Snegle i Hundredvis. Dertil kommer forskellige Slags Frø, Korn og Bær, særlig Kirsebær og Morbær. I Fangenskab viser Stæren sig, for at bruge Naumans Ord, »saa klog som en Hund, agter paa sin Herres Miner og forstaar at se, om han er vred eller mild«. Den er desuden yderst lærvillig til