Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 85 slutte, at Fuglene undertiden slæber Prydelserne til deres Anlæg sammen fra en milevid Omkreds. I Valget af de dertil brugelige Genstande synes Bygmestrene at være meget kræsne; de tager kun afblegede, hvide eller stærktfarvede Ting. Gould overtydede sig om, at slige Brudehække benyttes til Stævnemøder af flere Kravefugle; thi da han engang lagde sig paa Lur ved et af disse Anlæg, skød han kort efter hinanden to Hanner, som smuttede ud af samme Indgang. * * * Beslægtede med Paradisfuglene er Ravnene (Corvidaé), der tæller Ordenens største Medlemmer iblandt sig. Deres Næb er stort, tykt og stærkt, ved Roden lige, udefter sammentrykt og noget buet; Næseborene er ovale og tildels dækkede af fremadrettede Fjerbørster. Fødderne er kraftigt byggede, Vingerne lange eller middellange og Halen af forkellig Længde. Ravnene bebor alle Dele af Jorden, og de fleste er Standfugle. De bebor i Almindelighed Skovene, men samler Næring paa Markerne. Med Undtagelse af selve Ravnen er de højst selskabelige Fugle, flyver let, udholdende og temmelig rask, har vel udviklede Sanser, navnlig en fortrinlig Lugt, og staar i Forstand ikke tilbage for de øvrige Sangfugle. De er saa godt som altædende. Ravnen, paa norsk ogsaa kaldet Korpen (Corvas corax) er ensfarvet kulsort med Purpurglans. Hannens Længde udgør 64 til 66 Ctm; Hunnen er lidt mindre og har en mindre stærk Glans. Forøvrigt gives der forskellige Farvevarieteter, af hvilke den fæ-ringske Bavn, der er hvidsprængt eller næsten hvid, er den mærkeligste. Af hele sin Familie synes Ravnen at være den mest udbredte Fugl. Den bebor Europa og Størstedelen af Asien og Nordamerika. I Danmark er den ikke længer almindelig. Den opholder sig helst i Skove, fra hvilke den kan flyve ud over Mark, Eng og Vand. Med Mennesket staar den ikke paa 'nogen fortrolig Fod, og den findes derfor som oftest kun i svagt befolkede Egne. Den lever i Reglen parvis, men træffer et Par et andet, følges de gærne ad i nogen Tid. De enkeltvis levende Ravne er uparrede unge Fugle, der strejfer om; thi begge Mager holder troligt sammen for Livstid, naar de først en Gang har parret sig. Flugten er overordentlig smuk, ofte i længere Tid svævende under de smukkeste kredsformede Bevægelser, idet Vinger og Hale holdes stærkt udbredte. Undertiden tumler Fuglen forsætlig nogle Fod nedad, saa at uerfarne Jægere maa tro, at de har truffet den. Paa Jorden bevæger den sig med en komisk Værdighed og nikker med Hovedet ved hvert Trin. Medens de andre Ravnefugle nærer et stærkt Venskab for hverandre og blander sig mellem hverandre uden at gøre hinanden Fortræd, hades og forfølges Ravnene af deres Slægtninge. Kommer der en Ravn ind imellem en Flok Krager, opstaar der som Regel en Støj, som