ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
86 DYRENES LIV om der viste sig en Høg eller en Musvaage iblandt dem. Den er meget sky og forsigtig, og nærmer et Menneske sig dens Rede, forlader den straks sit Afkom og vender kun tilbage med den yderste Forsigtighed, hvor højt den end elsker sine Unger. Føden bestaar ikke alene af Korn, Frugt og andre Plantestoffer men Ravnen er tillige en Rovfugl af første Rang, og det er ikke blot Insekter, Snegle, Orme o. s. v., den fører Krig med; den angriber ogsaa dristig Pattedyr og Fugle, der er større end den selv. Den plyndrer ikke alene værgeløse Sangfugles Rede, men hjemsøger ogsaa de store og stærke Maager. Fra Haren til Musen og fra Urhønen til den mindste Fugl er intet Dyr sikkert for den; Frækhed og List, Kraft og Behændighed forener sig for at gøre den til en farlig Røver. Ved Stranden samler den Muslinger, Søstjerner o. s. v., ja den forstaar endog at trække Eremitkrebsen ud af dens Bolig, Sneglehuset. Dens Yndlingsret er dog Aadsler, som den med sine skarpe Sanser opdager i lang Afstand. Allerede sidst i Februar eller først i Marts udbedrer eller bygger Ravnen sin store Rede paa Klipper eller i Toppen af høje Træer. De saa godt som umættelige Unger mades med Regnorme og Insekter, Mus, Smaafugle, Æg og Stykker af Aadsler. Sidst i Maj eller først i Juni forlader de unge Fugle Reden, men bliver først selvstændige om Efteraaret. Unge Ravne bliver let tamme, og disse Fugles Forstand skærpes paa den mærkeligste Maade ved Omgang med Mennesket. De lader sig f. Eks. afrette som Hunde, ja de kan endog pudses Ravn. paa forskellige Dyr. Dog gør de sig stedse uværdige til en mere udstrakt Frihed. De stjæler, navnlig glimrende Genstande, og skjuler det stjaalne; de ombringer Kyllinger og Gæslinger, hugger barbenede Folk i Fødderne og kan undertiden blive farlige ved at rette deres Angreb mod smaa Børn. Med Hunde indgaar de undertiden et varmt Venskab og piller ufortrødent Lopperne af dem. Ravnen lærer fortræffeligt at tale, give Ordene den rette Betoning, ja anvender dem undertiden med Skønsomhed, kan gø som Hunde,