Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 87 le som et Menneske, kurre som en Due o. s. v. Men hvor morsom den end er, maa man altid være fattet paa, at den af og til spiller En et slemt Puds. Visse Folk, f. Eks. Araberne nærer stor Ærefrygt for Ravnen, der jo ogsaa har spillet en stor mytologisk Rolle. Kragerne adskiller sig fra Ravnene ved deres mindre Næb og ved deres afrundede, ikke tilspidsede Hale samt ved deres løsere og mindre glinsende Fjer. I Norden findes der to hinanden meget nærstaaende Arter: Den sorte Krage eller Ravnekragen, paa norsk: Sortkraaken, (Corvus corone) og den almindelige graa Krage, paa norsk: Kraaken, (C. cornix). Begge parrer sig ikke sjældent, hvorfor nogle blot betragter den sorte Krage som en Afart af den graa Krage. I Levemaade adskiller de sig ikke fra hinanden. Begge er Standeller i det højste Strøgfugle. De holder parvis sammen og opholder sig i et større eller mindre Distrikt, som de kun sjældent forlader, dog bringer streng Vinterkulde de i Norden levende Arter til at gøre smaa Strejftog mod Syd. De er højst selskabelige, vel begavede Fugle. De gaar godt, om end lidt rokkende, har en let og udholdende, om end mindre behændig Flugt end Ravnene og har skarpe Sanser. Kragernes daglige Liv, er omtrent følgende: De flyver op før Daggry og samles, inden de drager ud efter Næring, i et højt Træ eller paa en stor Bygning. Derfra fordeler de sig over Markerne, hvor de er ivrigt beskæftigede med at søge Føde. De følger Plovfuren for at opsamle Oldenborrelarver, lurer ved Musehuller, spejder efter Fuglereder, undersøger Aabredder, gennemstrejfer Haver og har kort sagt nok at bestille overalt. Paa saadanne Udflugter mødes de med andre Krager og færdes en Tid lang sammen med dem. Tildrager der sig noget Paafaldende, er de sikkert nok de første, der bemærker det, og tilkendegiver alle andre Væsener det. En Rovfugl hilses med høje Skrig og forfølges saa ivrigt, at den ofte bliver forstyrret i sin Virksomhed. Henimod Middag søger Kragerne hen til et løvrigt Træ og skjuler sig mellem dets Grene for at holde Middagshvile. Om Eftermiddagen flyver de for anden Gang ud efter Næring, og henimod Aften samles de i stor Mængde paa bestemte Steder, ligesom for gensidig at drøfte Dagens Begivenheder. Derpaa begiver de sig til Sovepladsen, en bestemt Del af en Skov, hvor alle Krager mødes fra hele Omegnen. Her indfinder de sig med den største Forsigtighed efter flere Gange at have sendt Spejdere i Forvejen. De kommer ved Mørkets Frembrud, flyver stille til Stedet og sætter sig under en saa dyb Tavshed, at man kun hører Lyden af deres Vingeslag. Efterstræbelser gør dem i høj Grad sky. Reden bygges sidst i Marts eller først i April i høje Træer. Ofte udbedres blot en Rede fra det foregaaende Aar; den ligner Ravnens, men er betydelig mindre. Hunnen ruger alene men forlades kun af Hannen, naar denne maa søge Næring.