Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

88 DYRENES LIV Begge Kragearter lader sig let tæmme og kan lære at tale. De har den samme Tilbøjelighed som Ravnen til at stjæle glimrende Genstande og anretter ligesom den Ødelæggelser blandt det tamme Pjcrliræ. Hønse- og Duereder opdager de snart og plyndrer dem med den største Frækhed. Kragerne nærer et dødeligt Had til den store Hornugle sandsynligvis fordi den overfalder dem om Natten, naar de er saa sodt som værgeløse. Man ved i det mindste, at Hornuglen er en stor Ven af Kragekød. Lader en af disse Natrovfugle sig se ved Dag opstaar der et mægtigt Oprør over hele Egnen. Alle Krager flyver til og hugger med eksempelløst Raseri efter denne Mørkets Søn i Fugleskikkelse. Paa dette Had grunder der sig en egen Jagtmetode: Den saakaldte Kragehytte er en, tildels under Jorden anlagt Bygning med Skydeskaar, fra hvilke flere, i en vis Afstand plantede udgaaede unge Træer kan beskydes. Hytten selv anlægges paa et Sted, som man af Erfaring ved, at Krager og Rovfugle daglig flyver hen over. En levende Hornugle anvendes som Lokkefusl-den bindes foran Hytten og røber ved at vende sine store Øjne Kragernes og Rovfuglenes Komme. Disse søger ogsaa straks at tilfredsstille deres Had til Uglen og bliver nu skudt fra Hytten. Kornkragen eller Raagen, paa norsk: Kornkraaken (C frugilegus) er slankere bygget end de egentlige Krager, har et mere langstrakt Næb, noget længere Vinger og en mere afrundet Hale. Hos ældre Fugle er hele Partiet om Roden af Næbet bart og bedækket med en hvidlig, nøgen Hud, i hvilken der ses hæmmede Rodspirer af Fjer. Denne bare Plet er en Følge af disse Fugles idelige Roden i Jorden. Længden udgør ca. 50 Ctm. Den gamle Fugl er glinsende blaasort; de unge Fugle er mat sorte. Raagen er mere frygtsom end de andre Krager og endnu selskabeligere end disse; den slutter sig gærne til Alliker og Stære og forlader straks en gammel Rugeplads, naar en Ravn finder paa at bygge Rede der. Da den er en af de bedste Udryddere af Olden-borrer, Oldenborrelarver og Snegle og desuden en ivrig Musejæger erstatter den rigelig den Skade, den anretter ved at fortære Korn og Frugter. I Yngletiden samles der Tusinder af disse Fugle paa et lille Rum- Det ene Par bor ved Siden af det andet, og paa et eneste Træ findes der undertiden 15—20 Reder og flere. Der hersker stadig om disse Fugles Yngleplads en utaalelig Larm af ud- og hjem-flyvende, skrigende Krager, og desuden bliver alle Omgivelser tilsmudsede paa den ubehageligste Maade. Mindre end de hidtil omtalte Ravnefugle er Alliken, ogsaa kaldet Kaaen, paa norsk: Kajen (C. monedula). Hætten, Vingerne, Ryggen og Halen er sorte; forøvrig er den sortegraa med askegraa Nakke og Tindinger. Øjet er sølvhvidt, og Næb og Fødder er sorte. Længden udgør kun 33 Ctm, Hvide eller hvidgule Alliker er ikke helt usædvanlige,