Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 89 Hvor denne Fugl forekommer, er den hyppig; men i mange Egne mangler den ganske. I Danmark opholder den sig bl. a. paa flere af vore Slotte, Kirker og andre store Bygninger. Den er en livlig og klog Fugl, som altid er fornøjet og derfor bringer Liv i den Egn, hvor den opholder sig. Den er overordentlig selskabelig, lever altid i store Flokke og slutter sig gerne til Kornkragen, og Føden er omtrent den samme som dennes. I de Bygninger, der tjener til Rugeplads, findes der en Rede i hvert Murhul, begge Mager ruger, og Ungerne mades med Insekter og Orme. Naar en Ugle, en Glente eller en Musvaage lader sig se, bryder hele Hæren op med høje Skrig og forfølger den milevidt Glanskragen (Anomalocorax splendens), ligner i Størrelse og Farve vor Allike. Fra Himalaya til’Ceylon findes den i hver By og ernærer sig af Affaldet fra Husene. Denne indiske Fugl er lige saa tyvagtig som vor Ravn. Skaderne (Pica) har et kortere og mere buet Næb end Kragerne, noget højere Løb, en lang og paa Siderne trappeformig tilspidset Hale, og korte, afrundede Vinger. De lever mere paa Træer og mindre paa Jorden end de egentlige Ravne, og de samler sig sjældent i store Flokke, men holder sammen i mindre Selskaber eller Familier. De bygger en ovnformet Rede, er lette at tæmme og kan lære Skade. at udtale enkelte Ord. Den almindelige Skade, paa norsk: Skæren (P. rustica) staar Ravnene nærmest. Tegningen er simpel, men smuk; Skuldrene, Underbrystet og Bugen er hvide, den øvrige Fjerklædning sort med et blaat, grønt og karmoisinrødt Skær. Skaden er udbredt over hele Europa og Størstedelen af Nordasien og erstattes i Nordafrika af nærbeslægtede Arter. Den er hyppig i visse Egne, men mangler ganske i andre. Den skyer aabne Sletter og store Skove og opholder sig helst i Skovudkanter og Haver, lever gerne i Menneskets Nærhed og bliver højst fortrolig eller rettere paatrængende, hvor den skaanes. Den er en Standfugl, der kun om Vinteren strejfer lidt om. Den bevæger sig i Skridt, idet den løfter den lange Hale og vipper med den som Droslen eller Rødhalsen. Flugten er tung og foregaar med hurtige Vingeslag; en nogenlunde stærk Blæst gør den allerede usikker og langsom. Den slutter sig gerne til Krager og strejfer ogsaa om med Skovskader; helst forener den sig dog med andre af sin Art i mindre