Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

90 DYRENES LIV Flokke. Skadens sædvanlige Stemme er et hæst »Sjak!« eller »Krak!« som ofte forbindes til »Sjakerak!« Disse Lyde er snart Lokketoner, snart Advarselsskrig og belones efter Omstændighederne. Om Foraaret plyndrer den ubarmhjertig alle Smaafugles Reder og røver smaa Kyllinger, Ællinger og Gæslinger. I Toppen af høje Træer eller undtagelsesvis i lavere Træer eller ogsaa paa Tage bygger Skaden i Februar eller først i Marts sin Rede. De sidste Steder vælger den kun, hvor den tror sig sikker. Underlaget bestaar af tørre Grene og Kviste, ofte af Tjørn; indvendig er Reden overtrukket! med et Lag Ler og Dynd og omhyggelig udforet med fine Rødder og Haar. Oventil er Reden, hvis Indgangshul findes paa Siden, dækket med et Lag Tjørnegrene og tørre Kviste, som vel er gennemsigtigt, men dog sikrer den mod mulige Angreb af Rovfugle. IReglen benyttes den gamle Rede fra det foregaaende Aar; men hvis man berøver Skaden dens Æg eller Unger, bygger den en ny Rede og yngler anden Gang. Faa Fugle nærmer sig Reden med større Forsigtighed end Skaderne, og de anvender al mulig List for ikke at forraade den. Unge Skader bliver meget tamme og kan afrettes til forskellige Kunststykker og lære at fløjte Melodier samt at sige enkelte Ord. Ved sin Lyst til at stjæle og skjule glimrende Genstande bliver den tamme Skade dog let ubehagelig. Skovskaden, paa norsk: Nødde-skriken eller Kornskriken (Garru-lus glandarius) har et kortere Næb og svagere Fødder, og Fjerene er silkeagtige Skovskade. og forlængede paa Hovedet. Hovedfarven er graarødlig eller lys graabrun, oventil mørkere end underneden; Vingedækfjerene er livligt farvede med sorte, blaa og hvide Baand. Længden udgør 34 Ctm. Med Undtagelse af de nordligste Dele af Europa findes Skovskaden i alle Skove i denne Verdensdel og desuden i hele Mellem-asien og i Nordvestafrika. Særlig forekommer den i alle Skove og Lunde, hvor der vokser mange Egetræer. I Foraarstiden lever den parvis sammen og strejfer om. Det er en urolig, livlig og overordentlig listig Fugl, der for sin egen Fornøjelse antager de mangfoldigste Stillinger og efterligner de forskelligste Stemmer. Den er højst behændig paa Træernes Grene og gaar ogsaa meget godt paa Jorden; Flugten er derimod uregelmæssig og tung, hvorfor den sjeldent flyver hen over aabne Strækninger. Dens sædvanlige Skrig er et hæst og ildelydende »Rætsch!« eller »Ræe!« og Angstsskriget et ikke synderlig smukkere »Kæe!« eller »Kræe!« Med disse Natur-