Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

14 dette til sidste Hvid og Øre, og naar ydermere Virk- ningen er den, at en manglende Evne til at udrede dette Underskud bevirker, at Virksomheden erklæ- res Konkurs, og han kommer ind under Konkurs- lovgivningen med Fare for Tab af en Række borger- lige Rettigheder, saa svarer dertil paa den anden Side hans Ret til at tage Beslutninger, til at antage ellei* afskedige de Mennesker, som han mener at kunne bruge, til overhovedet at forvalte sin Virksomhed og sin Handel frit og uhindret indenfor Lovens rette Grænser. Fratager man ham Bevægelsesfriheden, mi- ster han derved tillige Evnen til frit at kunne vare- tage sine Interesser, og tilbage bliver da kun Risi- koen. Vil man fratage den private Virksomhed dens Bevægelsesfrihed, maa man konsekvent ogsaa fritage den for Risikoen. Skal det under en eller anden Form være Samfun- det, der bestemmer, hvorledes der skal disponeres, saa maa det ende med, at Samfundet ogsaa tager Føl- gerne heraf i Form af et eventuelt Tab. Naar dette ikke er Meningen, betyder det, at man ad denne Vej simpelt hen vil sætte Privatkapitalen Stolen for Døren og tvinge den til at abdicere. Der er heller ingen Tvivl om, at hvis en Ordning som den foreslaaede norske gennemføres konsekvent, saa vil den private Kapital og den private Bedrift meget hurtigt abdi- cere. I stort Omfang vil Bedrifternes Ejere opgive Virksomheden og tilbyde denne til det Samfund, som ønsker at gennemføre Socialiseringen. Det staar for mig som ganske utvivlsomt, at et Forslag som det af den norske Komité’s Flertal frem- satte, som inderst inde tilsigter Socialiseringen, ogsaa forholdsvis hurtigt vil medføre den, hvis det gennem- føres. Det er ikke nødvendigt i denne Forsamling at gaa nærmere ind paa det Spørgsmaal, hvad Virkningerne heraf vil være, hvorledes det overhovedet vil gaa med Produktionen i et Samfund, hvis Erhvervsvirksom- heder er socialiserede. Skal jeg i faa Ord karakterisere