Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

28 behøver ikke at gaa længere end til Forsvarskommis- sionen og dens Tavshedspligt for at vide, hvad Tavs- hedspligten er værd, naar det gælder politiske For- maal. Ved Siden heraf vil Kommissionens Arbejde have en anden Virkning. Det vil hurtigt vise sig, at det egentlige Felt, paa hvilket Sammenslutningen om Prisansættelser spiller en Rolle, ikke ligger i Fa- briksvirksomhederne, hvilket beror paa, at disse altid her i Landet maa arbejde med stadigt Henblik paa Verdensmarkedspriserne, og dette hvadenten de skal møde Konkurrencen paa de fremmede Markeder for vore Eksportvarer, eller paa det danske Marked over- for de fremmede Importvarer. Anderledes med Mel- lemhandelen Den har Mulighed for ved Sammenslut- ning, enten lokalt eller for større Distrikter, at binde sin Avance. Den overordentlige Kommissions Resul- tater under Krigen vil bekræfte, hvad jeg siger, at Opmærksomheden vil komme til at dreje sig om Mel- lemhandelen og ikke om de egentlige Producenter. Men et saadant omfattende Tilsyn med Prisansæt- telsen betyder jo, at den overordentlige Kommissions Virksomhed fortsættes. I Stedet for at drage Fordel af den frie Konkurrences Evne til at nedbringe Pri- serne, vil man fortsætte med Undersøgelser og For- handlinger, der atter fører til Overenskomster, hvis Virkning i Virkeligheden ikke vil blive Prisreduktion, men meget snarere Prisforhøjelse. Naar der under Krigen for en Vare er indført Maksimalpris, har Virk- ningen i mange Tilfælde vist sig at være Prisfor- højelser, idet Maksimalprisen opfattedes som en af Staten sanktioneret Pris, som ingen behøvede at gaa under. Psykologisk virkede Maksimalpriserne i mang- foldige Tilfælde ikke som det, de var bestemt til, en højere Grænse, men som en vedtaget Minimalpris. Industriraadet har givet Udtryk for sin Opfattelse af det forelagte Problem og det forelagte Lovforslag ved i en Skrivelse til den overordentlige Kommission at anmode om, at Loven enten maa formes saaledes, at der gives positive Bestemmelser for, hvad der er tilladt eller forbudt med Hensyn til Samvirken og