Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Det vil være naturligt at afvente det Resultat, som
det nedsatte Udvalg maatte komme til, og det maa
haabes, at Udvalget, som utvivlsomt har det Hverv at
arbejde hurtigt, ogsaa vil vise sig i Stand til at frem-
lægge en enig Indstilling, som omfatter alle de i Ud-
valget repræsenterede Parter, og som er skikket til
at løse den Udvalget stillede Opgave.
Strejkerettens Begrænsning.
Hvad man i denne Sammenhæng ganske særligt maa
fæste Opmærksomheden paa som selve Problemets
Kerne, er ikke den egentlige Arbejdsvægring, skønt
denne er overordentlig betydningsfuld og vidtræk-
kende, men derimod den med Arbejdsvægringen føl-
gende Arbejdsspcerring.
For at tage et praktisk Eksempel. Det er natur-
ligvis Lovbrud og en stor Ulempe, naar f. Eks. Havne-
arbejderne i Kjøbenhavns Havn nægter at stille deres
Arbejdskraft til Raadighed i Henhold til den af dem
selv indgaaede Overenskomst, men dette bliver dog
først til en katastrofal Handling derved, at det umu-
liggøres for andre, som maatte være villige dertil, at
udføre det paagældende Arbejde. Det mægtige Vaa-
ben i Syndikalisternes Haand er Arbejdsspærringen.
Det er den Omstændighed, at saare faa i Danmark tør
vove at optage et Arbejde, som af en eller anden nok
saa lille Fagforening eller Gruppe af Arbejdere er er-
klæret for Skruebrækkerarbejde.
Jeg har i mine Indledningsord betegnet denne
uskrevne Lov som den højeste Lov i Danmark, den
der staar over Danmarks Riges Grundlov. Dette er
ikke for stærke Ord, og Samfundet bør være opmærk-
som paa dette Forhold, som man før eller senere maa
tage endelig og definitiv Stilling til. Skal vi alle under-
kaste os denne Grundlov, eller skal vi forsøge at be-
grænse den indenfor rimelige og taalelige Grænser?
Med Skruebrækkerloven til Vaaben kan en hvilken-
somhelst lille Gruppe i Samfundet terrorisere alle an-
dre, og uanset hvad alle andre maatte mene, tiltvinge