Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

34 Det vil være naturligt at afvente det Resultat, som det nedsatte Udvalg maatte komme til, og det maa haabes, at Udvalget, som utvivlsomt har det Hverv at arbejde hurtigt, ogsaa vil vise sig i Stand til at frem- lægge en enig Indstilling, som omfatter alle de i Ud- valget repræsenterede Parter, og som er skikket til at løse den Udvalget stillede Opgave. Strejkerettens Begrænsning. Hvad man i denne Sammenhæng ganske særligt maa fæste Opmærksomheden paa som selve Problemets Kerne, er ikke den egentlige Arbejdsvægring, skønt denne er overordentlig betydningsfuld og vidtræk- kende, men derimod den med Arbejdsvægringen føl- gende Arbejdsspcerring. For at tage et praktisk Eksempel. Det er natur- ligvis Lovbrud og en stor Ulempe, naar f. Eks. Havne- arbejderne i Kjøbenhavns Havn nægter at stille deres Arbejdskraft til Raadighed i Henhold til den af dem selv indgaaede Overenskomst, men dette bliver dog først til en katastrofal Handling derved, at det umu- liggøres for andre, som maatte være villige dertil, at udføre det paagældende Arbejde. Det mægtige Vaa- ben i Syndikalisternes Haand er Arbejdsspærringen. Det er den Omstændighed, at saare faa i Danmark tør vove at optage et Arbejde, som af en eller anden nok saa lille Fagforening eller Gruppe af Arbejdere er er- klæret for Skruebrækkerarbejde. Jeg har i mine Indledningsord betegnet denne uskrevne Lov som den højeste Lov i Danmark, den der staar over Danmarks Riges Grundlov. Dette er ikke for stærke Ord, og Samfundet bør være opmærk- som paa dette Forhold, som man før eller senere maa tage endelig og definitiv Stilling til. Skal vi alle under- kaste os denne Grundlov, eller skal vi forsøge at be- grænse den indenfor rimelige og taalelige Grænser? Med Skruebrækkerloven til Vaaben kan en hvilken- somhelst lille Gruppe i Samfundet terrorisere alle an- dre, og uanset hvad alle andre maatte mene, tiltvinge