Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

60 Førend der foretoges nogen Undersøgelse af Levningerne af det kongelige Liig bleve disse omhyggeligt aftegnede af Hr. Maler Hansen L Skelettet laae med Armene langs ned ad Siderne og var, som ovenfor bemærket, svøbt eller indhyllet fra Isse til b od i Skind eller blødt Læder, som af Tiden var brunet. Paa eller rettere om Hovedet havde det en Læderhætte med en til høire Side nedhængende Snip, af Form omtrent som Snippen paa en Capucinerhætte, og selv Ansigtet var dækket af Hætten, som var sammentrukken foran det og syntes at have været sammensyet. Derpaa bleve med stor Forsigtighed følgende Udmaalinger af Benenes Længde foretagne, hvilket vel kunde skee uden at foraarsage betydelig Forstyrrelse, da Læderdragten paa mangfoldige Steder var faldet sammen af Ælde: Skelettets Længde fra Isse til Fod...........................................3 ^len. Fra øverste Flade af Ringhvirvlen (atlas) til Spidsen af Korsbenet (os sacrum) 1 Al. 5y2 T. Overarmbenet.................................................................14 T. Albuebenet.....................................................................liy3 T Spolebenet....................................................................10y2 Laarbenet..........................•..........................................197/^ _ Skinnebenet....................................................................16y2 - Springbenet (talus v. astragalus) og Hælebenet (calcaneus) tilsammen......... 3y2 - Hovedet tilligemed den derpaa siddende Hætte blev optaget og ved Undersøgelsen deraf viste det sig, at Ansigtsbenene i Tidens Løb vare for største Delen fortærede og opløste, saa at det ikke var muligt at foretage nogen Udmaaling af det. Paa Baghovedet laae endnu under Hætten endeel korte Hovedhaar, hvoraf nogle optoges for at indesluttes imellem Glasplader og saaledes opbevares tilligemed Blytavlen i det ovennævnte Jernskab. Efterat Hovedet atter med Forsigtighed var nedlagt, blev Graven dækket med de 3 Stene, der hidtil havde ligget over den. DRONNING SOPHIAS GRAV1 2. Liigstcnen saavelsom Jordfylden over Dronningens Grav, der ligger tæt op til den nordre Side af Kong Valdemar den Førstes, var som ovenfor nævnt allerede bortført og man skred nu til Undersøgelsen af Graven. Over denne laae 3 Dækstene, der vare 22, 23 og 21 T. lange (V. —0.) og af hvilke de to vare 1 Al. 11 T. brede men den tredie længst mod Øst liggende kun 1 Al. bred. De vare flade og bestode af en porøs Kalksteensart — efter nogle Tilstedeværendes Udsagn aldeles af samme Slags som de Kalkstene, hvoraf Bjernede Kirke for en Deel er bygget. Over den vestlige Ende af Graven laae ved Siden af de nævnte Dækstene desuden to store Muurstene, som, da de tilligemed Dækstenene bleve optagne, saaes at have dækket den for Hovedet udmurede fiirkantede Plads. Gravens indre Form lignede meget Kong Valdemar den Førstes, med Undtagelse af at Hjørnerne imellem Hoved- og Skulderpladsen ikke vare afrundede men skarpe, og heller ikke den var dækket eller beklædt med Bly- plader, men hvidtet med Kalk og i god Stand. Den var indvendigt liy2 T. dyb, 3 Al. 3 T. lang, 1 Al. bred over Skulderpladsen, 17 T. bred ved Fodenden, og Hovedpladsen var 9 T. lang og 10 T. bred (N.—S.). Skelettets Been, ved hvilke intet Spor fandtes af Liigdragt eller lignende Indhylning, laae ikke ganske i deres naturlige Leie, idet t. Ex. et Skinnebeen fandtes paa den venstre Overarms Plads, og det var deraf øien- synligt at denne Grav tidligere maa have været aabnet og undersøgt. Hovedet3 var særdeles godt bevaret og forsynet med smukke og fuldstændige Tandrækker, og dets brede og charakteristiske Form udviste tydeligt, at 1 Tavle X. 2 Jfr. Tavle IX. B. 3 Tavle XIV. a.