Kongegravene I Ringsted Kirke
Aabnede , istandsatte og dækkede med nye mindescene ved Hans Maiestæt Kong Frederik Den Syvende

75 TILLÆG OG RETTELSER. Side 4, Linie 8 fra neden tilføies: Efterat dette Skrift var trykt, har Prof. P. G. Thorsen (i en Afhandling om Dane- virke-Runestenen i Nordisk Universitets-Tidsskrift for 1858) gjort opmærksom paa den hidtil sædvanlig oversete Omstændighed, at det Gravøl over Kong Harald BIaatand, hvorved hans Søn Kong Svend Tve- skjæg gjorde det Løfte at ville erobre England, siges at være bleven holdt i Ringsted (»å HringstøSum å Sjolandi«.) Efterretningen findes dog først i den omtrent fra det trettende Aarhundredc stammende Konge- Saga »bagr skinna» (Christiania 1847. 8vo. S. 44). Muligen er i saa Fald Gravøllet holdt, efterat Svend Tveskjæg paa Ringsted-Ting var bleven hyldet som Konge. Men fordi Ringsted saaledes stundom besøgtes af Kongerne, tør man dog ikke slutte, at Byen i det ellevte Aarhundrede var een af Hovedresidentserne for de danske Konger eller for en enkelt Green af Kongeslægten. Prof. Munchs Yttringer i denne Retning (see »det norske Folks Historie III. S. 166 An- mærkn. 2): »Sjæland med lisøre Hovedthing, Roeskilde og Ringsted som Hovedresidenser, repræsenterer den Sprakaleggske (Konge) Æt« m. m., savne tilstrækkelig Hjemmel i de historiske Kilder. 5. 15 Linie 2 f. o.: fig. c. c. læs: fig. c. d. 5. 30 Anm. 2: Tavle IX. h. læs: Tavle IX. h—i. 5. 36 Linie 1 f. n. tilføies: Foruden de nævnte Gravplader af Messing i Ribe Domkirke skal der sammesteds endnu have været en tredie, nemlig over Valdemar Atterdags Marsk, Johannes de Limbek, der døde i Slutnin- gen al det fjortende Aarhundrede, og hans Hustru Juta de Limbek. Den maa i en senere Tid, formo- dentlig ved Kjøb, være kommen til Viborg, hvor den i 1588 skal have været anbragt som Beklædning paa en Dør i Kirken; men den forgik ved Kirkens Brand 1726. Saaledes er ogsaa dette Mindesmærke forsvundet. (Ursin: Stiftsstaden Viborg. Viborg 1849. 8vo. S. 120).