ForsideBøgerVandets Bevægelser Og Var…t Og De Nordpolare Have

Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

Forfatter: S. Fritz

År: 1893

Forlag: C. W. Stincks Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: 551 46

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
13 for Høideryggen i Søbunden imellem Island og Skotland allerede er aftaget til 0° i 100 Favnes Dybde østen for Landgrunden udenfor Island, medens Varmegraden i Atlanter- havet sydligt for Høideryggen er 7 å 8° baade i 100 og i 300 å 400 Favnes Dybde, vil den østlige Sidegreen af den polare Strøm kun have Betydning for Temperaturen i Atlanter- havets øverste Deel, og ifølge Overfladevandets Varmegrad kun nærmest Islands Kyster. Udenfor Norges Vestkyst har Vandet ved Polarkredsen i 100 Favnes Dybde en Temperatur af 7 å 8®, og der forekommer endnu i 500 å 600 Favnes Dybde en Temperatur af 0° eller over 0°, saa at den salt- holdige æqvatoriale Vandmasse her maa forplante Varmen ned i Massen, idet Dele af det varme Vand ved at lide en Afkøling synke nedad. Udenfor Spitzbergens Vestkyst er der om Sommeren maalt en Temperatur i Overfladevandet af 4 til 6°, og i 400 Favnes Dybde endnu en Temperatur over 0°; naar den æqvatoriale Strøm nordligt for Norge ifølge Rotationens Virkning sætter ind i Barents Havet, men her kun træffer Dybder paa 100 til 200 Favne imellem Norge og Bjørne 0, og tildeels Dybder paa mindre end 100 Favne imellem Bjørne 0 og Spitzbergen, søger altsaa en Deel af den æqvatoriale Vandmasse Vei op i Polarhavet langs Spitzbergens Vestkyst, og den maa da nordligt for Spitzbergen søge i østligere Retning. Den Deel af den æqvatoriale Vandmasse, der fra det Norske Hav sætter ind i Barents Havet, bliver ved at møde Nowaja Semlja fornemmeligt ført mod Nord og Øst ind i Polarhavet gjennem det brede og ligesom Barents Havet 100 til 200 Favne dybe Farvand imellem Nowaja Semlja og Frants Josefs Land, medens en Deel af Vand- massen maaske ogsaa kan søge op i Farvande imellem Spitzbergen og Frants Josefs Land, og en anden Deel mod Syd sætter igjennem snevre og ikke 50 Favne dybe Farvande ind i Kara Havet og videre langs Kysten af Taimur Landet op i Polarhavet i Forening med Vand fra Fast- landets Floder. Den varme Vandmasse bliver i den nord- lige Deel af Barents Havet afkølet til 0° ved polare lis- masser, hvorimod den tildeels holder den sydlige Deel af Havet iisfri; i Kara Havet forsvinde Vandmassens Varme- grader i Almindelighed ogsaa ved polare lismasser.