Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have
Forfatter: S. Fritz
År: 1893
Forlag: C. W. Stincks Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: 551 46
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
for Høideryggen i Søbunden imellem Island og Skotland
allerede er aftaget til 0° i 100 Favnes Dybde østen for
Landgrunden udenfor Island, medens Varmegraden i Atlanter-
havet sydligt for Høideryggen er 7 å 8° baade i 100 og i
300 å 400 Favnes Dybde, vil den østlige Sidegreen af den
polare Strøm kun have Betydning for Temperaturen i Atlanter-
havets øverste Deel, og ifølge Overfladevandets Varmegrad
kun nærmest Islands Kyster. Udenfor Norges Vestkyst har
Vandet ved Polarkredsen i 100 Favnes Dybde en Temperatur
af 7 å 8®, og der forekommer endnu i 500 å 600 Favnes
Dybde en Temperatur af 0° eller over 0°, saa at den salt-
holdige æqvatoriale Vandmasse her maa forplante Varmen
ned i Massen, idet Dele af det varme Vand ved at lide en
Afkøling synke nedad. Udenfor Spitzbergens Vestkyst er
der om Sommeren maalt en Temperatur i Overfladevandet
af 4 til 6°, og i 400 Favnes Dybde endnu en Temperatur
over 0°; naar den æqvatoriale Strøm nordligt for Norge
ifølge Rotationens Virkning sætter ind i Barents Havet,
men her kun træffer Dybder paa 100 til 200 Favne imellem
Norge og Bjørne 0, og tildeels Dybder paa mindre end
100 Favne imellem Bjørne 0 og Spitzbergen, søger altsaa
en Deel af den æqvatoriale Vandmasse Vei op i Polarhavet
langs Spitzbergens Vestkyst, og den maa da nordligt for
Spitzbergen søge i østligere Retning.
Den Deel af den æqvatoriale Vandmasse, der fra det
Norske Hav sætter ind i Barents Havet, bliver ved at
møde Nowaja Semlja fornemmeligt ført mod Nord og Øst
ind i Polarhavet gjennem det brede og ligesom Barents
Havet 100 til 200 Favne dybe Farvand imellem Nowaja
Semlja og Frants Josefs Land, medens en Deel af Vand-
massen maaske ogsaa kan søge op i Farvande imellem
Spitzbergen og Frants Josefs Land, og en anden Deel mod
Syd sætter igjennem snevre og ikke 50 Favne dybe Farvande
ind i Kara Havet og videre langs Kysten af Taimur
Landet op i Polarhavet i Forening med Vand fra Fast-
landets Floder. Den varme Vandmasse bliver i den nord-
lige Deel af Barents Havet afkølet til 0° ved polare lis-
masser, hvorimod den tildeels holder den sydlige Deel af
Havet iisfri; i Kara Havet forsvinde Vandmassens Varme-
grader i Almindelighed ogsaa ved polare lismasser.