Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

Friktionen imellem en Luftmasse, der er i Bevægelse, og Jordens Masse, eller imellem Vinden og Jordoverfladen, vil paa de Strækninger, hvor Jorden er dækket med Vand, virke til en Bevægelse i Vandets Overflade i samme Ret- ning som Vindens. Er Vinden virksom over en Strækning af Havet, vil den altsaa samtidigt skabe Bevægelser i alle Dele af Strækningens Overflade med Hastigheder, der staae i Forhold til Vindens Styrke. Da den Vandmasse, der sættes i Bevægelse i Overfladen, vil have at overvinde en Friktion med den underliggende Masse, bliver Vandmassens Hastighed mindre end Vindens Hastighed, og de samtidigt i hver enkelt Deel af hele Strækningen skabte og vedligeholdte Bevægelser ville derfor virke hver for sig, saa at enhver af dem fører til en For- øgelse af Vandmængden foran Bevægelsen, og en tilsvarende Formindskelse af Vandmængden bagved den. Størrelsen af en saaledes dannet Bølge vil da staae i Forhold til Vindens Styrke, idet Bølgen igjen synker ned, saasnart Jordens Tiltrækningskraft overvinder Virkningen af Vindens Bevægekraft. Den Bølgebjerget tilførte Vandmængde vil da, idet Tiltrækningskraften virker hen til en ligestor Vand- høide allevegne, deels fortsætte sin Bevægelse fremad hen- imod den der forekommende Bølgedal, og deels antage en tilbagegaaende Bevægelse, der nedenfor Overfladebevægelsen gaaer henimod den bagved liggende Bølgedal. Den fremad- gaaende Bevægelse bliver da kraftigere end den tilbage- gaaende Bevægelse, og da tilsvarende Forhold ville gjentage sig ved alle Bølger, vil den samlede Bølgebevægelse føre til en fremadskridende Bevægelse i den Overfladen nærmeste Vandmasse, eller Vinden virker til en Driftstrøm i Havets Overflade. 1*