Vandets Bevægelser Og Varmens Fordeling I Atlanterhavet Og De Nordpolare Have

5 foran Indsnevringen, indtil Tiltrækningskraften ved det Tryk, denne Forøgelse udøver, efter Forholdenes Beskaffenhed deels kan lade en forøget Bevægelseshastighed erstatte Mangelen paa Plads gjennem Indsnevringen, og deels tillige kan skabe Bevægelser med andre Retninger. Fører Drift- strømmen ind i en lukket Indsnevring af Farvandet, vil Størrelsen af det Høivande, Bevægelsesmængden fremkalder inderst i Indsnevringen, staae i Forhold til den Friktions- modstand, der møder de af Høivandet afhængige tilbage- gaaende Bevægelser. Er Vindens Virkning paa Havfladen vedvarende, saaledes som det er Tilfældet i Passatbelterne, vil den altid virkende bevægende Kraft efterhaanden lade den i Overfladen skabte Bevægelse forplante sig nedad til dybere og dybere Vandlag ved Friktionen i Massen, og derved i Tidernes Løb skabe en betydelig Bevægelsesmængde; gjennem tilstrækkeligt lange Tidsperioder maatte Bevægelsen altsaa kunne naae ned til selve Oceanets Bund, hvis Bunden overalt laa i samme Dybde, og hvis Bevægelser i Vandmassen alene vare afhængige af Passatens bevægende Kraft. Naar da den vedvarende Passat i Tidernes Løb har skabt en dybtgaaende Bevægelse med en betydelig Bevægelsesmængde, vil denne Bevægelse ogsaa ifølge Tiltrækningskaftens Virksomhed ved at gaae videre i Oceanet antage Form af en afsluttet Kreds- løbsbevægelse, der igjen bringer Erstatning for de ved Passatens Virksomhed bortgaaende Vandmasser. En saadan mægtig Kredsløbsbevægelse, der er skabt i Tidernes Løb ved Passaten, og der i et begrændset Ocean maa fortsætte sig ud over Passatbeltets Grændser med æqvatoriale Retninger, og vende tilbage til Passatbeltet som erstattende Bevægelser med polare Retninger, vil altsaa virke til mægtige æqvatoriale og polare Havstrømme i Oceanet. Gjennem tilstrækkeligt lange Tidsperioder med den samme Passat og med uforandret Begrændsning af og Dybde i Oceanet vil Kredsløbsbevægelsen da naae, eller allerede have naaet, fuldkommen Regelmæssighed, saa at den altid følger de samme af Oceanets Form afhængige Veie, og naaer ned til de samme Dybder, idet en Grændse for Bevægclsesmængdens Størrelse, bestemt ved Passatens Styrke og ved Friktionsmodstanden, der møder Bevægelsen,