Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1891
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 55
UDK: 624.021 Ost TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000291
Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
bruger man den parallelforskudte Polygon). Man har
nu én Polygon, hvis Ordinater maalte fra ab angive de
absolute Maximumstransversalkræfter. Paa det sidste
Stykke, i Afstanden d før A, maa man dog erindre, at
Ordinaterne før Parallelflytningen skulde maales fra bC,
saa der maa her trækkes Ordinaterne mellem bC og DC
paa Stykket AA' fra. Er Poldistancen h ikke lig 1. skal
11
man afsætte cl. j- i Kraftpolygonen i Stedet for d; i alle
Tilfælde maa man helst for Nøjagtigheds Skyld afsætte
h
n.Pj ogn.d(n.dy). Den angivne Methode kunde natur-
ligvis let udvides til at omfatte de Tilfælde, hvor
muligvis 3die, 4de o. s. v. Hjul skulde stilles over Tvær-
snittet for at give den største Transversalkraft, men
dette indtræder næppe i Praxis.
Ligesom ovenfor omtalt for Momenternes Ved-
kommende liar man ogsaa villet angive en ideel ensformig
fordelt Belastning, der skulde give samme Transversal-
kraft som de enkelte Hjultryk. Den største Transversal-
kraft forekommer jo over Understøtningerne; for ens-
formig Belastning p pr. Længdeenhed er det ovenfor
vist, at den bliver | pi, og ved at sætte dette Udtryk
lig den største Ordinat i de ovenfor konstruerede Tov-
polygoner findes den Værdi af p, der i al Fald giver
samme største Transversalkraft som Hjultrykkene. Ved
at bruge en Parabel med denne Maximum sordinat i
Stedet for Tovpolygonen kan man dog komme til at
begaa temmelig betydelige Fejl, saa da den nøjagtige
Methode er saa simpel, er der aldeles ingen Grund til
denne Omskrivning.
11. Bjælken er paavirket baade af en ensformig, hvilende
Belastning (Egenvægt) og en bevægelig Belastning.
Momenterne: Maximalmomenterne faas simpelthen
ved at addere de fra hver Belastningsart hidrørende.