Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

25 Dette sker grafisk f. Ex. ved at afsætte Momentpolygonerne til modsatte Sider af samme Axe. Minimalmomenterne ere de fra Egenvægten hidrørende. Transversalkræfterne: de fra Egenvægten hidrørende ere fremstillede ved Ordinaterne til en ret Linie cd i Fig. 10 a, de fra den bevægelige Belastning ved en Kurve eller Polygon, der hele Tiden ligger paa samme Side af Axen (a m b i Fig.). Transversalkræfterne adderes selv- følgelig ved at afsætte disse Liniers Ordinater til mod- satte Sider af Axen, hvorved man faar Summerne frem- stillede som Ordinaterne mellem c d og a m B, saaledes at Ordinaterne tilvenstre og tilhøjre for m skulle tages med modsat Fortegn. For at faa et bedre Overblik over, hvorledes Retningen af Transversalkræfterne varierer, ville vi afsætte Ordinaterne mellem cd og amB ud fra samme vandrette Axe AB i Fig. 10 b; derved faas Poly- gonen a M b, idet de negative Ordinater ere afsatte nedad, de positive opad. Bevæger den tilfældige Belastning sig i modsat Retning over Bjælken, faas paa samme Maade en Polygon a^bp Man ser, al paa Stykkerne AMj og MB have Transversalkræfterne altid samme Fortegn, hvorimod de paa det midterste Stykke M, M snart ere positive, snart negative; paa dette Stykke kunne de blive Nul i alle Punkter, hvilket ikke er muligt udenfor. Ifølge § 3 kan dette ogsaa udtrykkes saaledes, at Maximalmomenttværsnittet kan variere mellem M og men ikke komme udenfor disse Punkter. Ved An- vendelserne tegner man selvfølgelig ikke Fig. 10 b, men nøjes med Fig. 10 a; den giver Punktet M som Projektion af m paa AB, og MB — AMr Endvidere giver den baade Maximal- og Minimaltransversalkræfterne (Maximum af Paavirkning i én Retning er lig Minimum af Paavirkning i modsat Retning). Fon at faa begge disse skulde man egentlig ogsaa tegne de til den modsatte Bevægelses- retning af den tilfældige Belastning svarende Linier, men