Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

43 Paragraph«-, hvor de farligste Belastningsmaader ere undersøgte, er denne Bestemmelsesmaade ogsaa stadig forudsat, og Undersøgelsernes Resultater ere udtrykte i Overensstemmelse hermed. For at foretage denne Opløsning af Transversal- kræfterne skal man kjende baade deres Størrelse og Beliggenhed. Størrelsen faas ifølge de foregaaende Paragrapher ved Hjælp af de Polygoner, der give Trans- versalkræfternes Størrelse i hvert Snit under Forud- sætning af, at Bjælken direkte modtager Belastnings- trykkene. Beliggenheden af Transversalkraften faas fol- den af Egenvægten frembragtes Vedkommende efter § 3. angaaende den af den tilfældige Belastning frembragte Maximaltransversalkrafts Beliggenhed er det fornødne sagt i Slutningen af § 15. Opløsningen udføres nu som i § 12 beskrevet. For Parallel-Gitterdragere behøver dog ikke Be- liggenheden at kjendes, idet her den lodrette Komposant af Gitterstængernes Spænding er lig Transversalkraften. For saadanne faas jo tillige (§ 14) Maximal- og Minimal- spændingen af Maximal- og Minimaltransversalkraften, og det vil derfor være lettest at foretage Bestemmelsen af Spændingerne ved Hjælp af den Fremstilling af Transversalkræfterne, der er givet i Fig. 10 a, hvor strax Egenvægtens og den tilfældige Lasts Indvirkninger haves adderede. I § 11, Fig. 10, er det vist, at Transversal- kraften paa Stykket A M, altid beholder samme Fortegn, ligeledes paa Stykket MB (her er Fortegnet modsat det paa Stykket AM,). Hvis man da stillede Gitterstængerne saaledes, at de paa hele Længden faldt i samme Retning, f. Ex. som i Fig. 19, saa vilde de paa Stykket A Mj f. Ex. altid trykkes, paa Stykket MB altid strækkes; nu stiller man imidlertid altid Stængerne symmetrisk med Hensyn til Bjælkens Midte, og i saa Fald ville de baade paa Stykket AM) og MB faa samme Paavirkning altid.