Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

42 17. Bestemmelse af Maximums- og Minimumsspændingerne i en Gitterbjælke, der er paavirket baade af en hvilende ensformig fordelt Belastning (Egenvægten) og af en bevægelig Belastning. Hoved og Fod-. Da Maximalspændingerne her faas for den Belastning, der giver Maximalmomenterne, er det naturligst at bruge Momentmethoden. Minimums- spændingerne faas, naar Egenvægten virker alene, Maximumsspændingerne, naar ogsaa den tilfældige Be- lastning virker. Man begynder med at konstruere Momentpolygonerne for Egenvægten og den tilfældige Belastning. Er denne ensformig fordelt, kan den sammen- fattes med Egenvægten i én Parabel, bestaar den af Hjultryk, bruges Methoden i § 8 til at konstruere Maximalmomenterne i de lodrette Snit gjennem alle Knudepunkterne, og disse adderes til de af Egenvægten fremkaldte Momenter i de samme Punkter. De ved Konstruktionen fundne Ordinater Y i Momentpolygonen skulle multipliceres med Poldistancen h for at give Momenterne, og Produktet Y. h skal for at give Spæn- dingen f. Ex i R Fig. 14 divideres med Afstanden r fra (ST) til R. Spændingen i R er altsaa Y. y. saa at man kan faa en Polygon, hvis Ordinater maalte paa Kraft- maalestokken angive Spændingerne i Hoved og Fod, ved at multiplicere Momentpolygonens Ordinater med p idet den rigtige Værdi for r for hver Stang indføres. For Parallelgitterdragere bliver det særlig simpelt, idet r her er konstant (Dragerhøjden); man behøver da ikke at transformere Momentpolygonen, men kun at maale dens Ordinater paa en Maalestok, hvis Enheder ere af Kraftmaalestokkens. Gitterstængerne: Bestemmelsen sker ved direkte Opløsning af Transversalkraften. I de foregaaende