Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

41 Hvad særlig Gitterstængernes Spændinger angaa. kunne de ogsaa, som ofte ovenfor omtalt, findes ved Opløsning af Transversalkraften, hvis Størrelse i de enkelte Punkter er fremstillet ved Ordinaterne til en aftrappet Linie med vandrette Trin. Dersom Belastningen er ensformig fordelt, behøver man ikke først at finde Trykkene paa Knudepunkterne. Hvis Bjælken direkte bar Belastningen, var Transversalkraften fremstillet som Ordinat til en skraa Linie, og man kan mi let angive, hvor man skal maale den Transversalkraft, der, idet Hensyn tages til Tværbjælkerne, virker i hvert Fag. Det maa selvfølgelig være midt i Faget. Belastningen paa den ene Halvdel af Faget maa nemlig af Tvær- konstruktionen tænkes overført til Knudepunktet ved Fagets højre Ende, den anden Halvdel til Knudepunktet tilvenstre. Den Transversalkraft, man skal have fat i, er lig Reaktionen A (Understøtningen tilvenstre) minus Trykkene paa Knudepunkterne tilvenstre for Faget, Knudepunktet ved Fagets venstre Ende medregnet. Reaktionen A bliver naturligvis den samme, enten man først fordeler Belastningen paa Knudepunkterne eller ej, og Trykkene paa de nævnte Knudepunkter ere tilsammen lig den ensformig fordelte Belastning fra Bjælkens venstre Ende til midt i det betragtede Fag. Naar man maaler Ordinaten til den omtalte skraa Linie midt i Faget, fremstiller den altsaa netop den søgte Transversalkraft. Har Bjælken lodrette Gitterstænger, kan der blive Spørgsmaal om, til hvilket Fag en saadan skal regnes. Dette afgjøres let ved at se, hvorledes et Snit, der over- skjærer den lodrette Stang og en Stang i Hoved og Fod, deler de belastede Knudepunkter. For de almindelige Typer af Parallel-Gitterdragere findes de her anførte Regler specialiserede i Borch og Holmbergs tekn. Mekanik Pag. 226—30.