Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner

40 Belastningen skal rykke frem, saalænge P 4- P, n (1 — |) P,, altsaa indtil P + P, n (1 -f- 2) p hvis dette er muligt. Det er det for ensformig fordelt Belastning, og med samme Betegnelser som i Slutningen af § 14, Fig. 17, faas da: p (x + S) == n (1 4- -) p S =______x s n(l + ;) — !. For bueformede Bjælker skal man imidlertid kjende ikke blot Transversalkraftens Størrelse, men ogsaa dens Beliggenhed. Saalænge ingen Del af Belastningen er rykket ind i det betragtede Fag, falder Transversal- kraften i Beliggenhed sammen med én af Reaktionerne, men dette forandres, naar Belastningen rykker saa langt frem, at der kommer el Tryk paa Tværbjælken. I dette Tilfælde er Transversalkraften Resultant af Reaktionen A og Trykket paa C. I Stedet for at finde Resultantens Beliggenhed vil det i Almindelighed være lettest at beholde Transversal- kraften adskilt i disse to Dele. Reaktionen A maales soili Ordinat i den ofte omtalte Tovpolygon, naar Be- lastningen bestaar af Hjultryk, under det første Hjul, for ensformig Belastning ved dennes forreste Ende. Man maa da opløse baade A og C efter de 3 overskaarne Stænger og tage Differensen; Opløsningen af den sidste vil i Almindelighed være særlig let. For øvrigt henvises til Exemplet i § 19. 1G. Endelig skal med et Par Ord omtales det Til- fælde, hvor Bjælken bærer en hvilende Belastning. Man kjender da de Tryk, Belastningen udøver paa alle Knude- punkterne, eller hvis man oprindelig ikke kjender dem, (hvis f. Ex. Belastningen er ensformig fordelt,) kan man let finde dem. Spændingerne i alle Bjælkens Stænger kunne findes ved Konstruktion af et Diagram; denne Methode forud- sættes her tilstrækkelig bekjendt.