Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1891
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 55
UDK: 624.021 Ost TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000291
Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
rykningen standse, naar Hjulet har naaet D. Der skal
altsaa i Almindelighed staa et Hjul ved Fagets Be-
gyndelse ligesom ovenfor fundet i det specielle Til-
fælde.
Reglen bliver altsaa, at man lader Toget rykke
frem, indtil det 2det, 3die osv. Hjul er naaet til D og i
hvert Tilfælde undersøger, om Uligheden gjælder; det
højeste Antal Hjul paa CD, for hvilket Uligheden endnu
gjælder, skal da stilles der. Idet man begynder fra den
ene Ende af Bjælken, vil man ligesom i § 14 faa Bjælkens
Længde delt i Stykker, saaledes at paa det første skal
første Hjul staa ved Fagets Begyndelse, paa det andet
2det Hjul osv. Herved simplificeres Undersøgelsen.
Selvfølgelig maa intet Hjul passere C.
Har man først paa denne Maade bestemt den
farligste Hjulstilling i hvert Fag, bestemmes Spændingerne
i Gitterstængerne ved Hjælp af Transversalkraften i
Faget svarende til denne Hjulstilling (det bliver ikke
Maximaltransversalkraften undtagen for Parallel-Gitter-
dragere).
Denne Transversalkraft maales i Tovpolygonen, der
er tegnet som om Bjælken direkte optog Belastnings-
trykkene, under det første Hjul, naar fra Ordinaten dér
trækkes Trykket paa Tværbjælken C: dette Tryk er
<let samme i alle de Fag. hvor Hjulstillingen er den
samme.
I det specielle Tilfælde, hvor s -- oo (Parallel-
dragere), bliver Betingelsen i Overensstemmelse med
det ovenfor fundne P -j- ?! n Pj.
For ensformig fordelt Belastning kan Undersøgelsen
gjennemføres ganske paa samme Maade, blot at man
regner med virkelig uendelig smaa Tilvæxter i Stedet
for endelige Differenser, altsaa ligefrem søger Maximum
af Momentet ved Differentiation. Forøvrigt kan man
ogsaa bruge den fundne Regel for enkelte Kræfter: at