Grafisk Statiks Anvendelse paa de simpleste Brokonstruktioner
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1891
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 55
UDK: 624.021 Ost TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000291
Cand. polyt. Assistent i Vej- og Vandbygningsfagene ved polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
18. Exempel paa Bestemmelsen af Spændingerne i en
Parallelgitterdrager. Fig. 20.
Den theoretiske Længde er sat til 30m, Højden til
3m, Fagvidden ligeledes; Diagonalerne helde altsaa 45°,
og Drageren faar 10 Fag. Hovedsystemet af Diagonaler
dannes af de fra begge Ender mod Midten faldende; des-
uden er der i de midterste Fag indskudt Diagonaler i
modsat Retning, hvorom senere.
Broen har to Hoveddragere, som altsaa hver skulle
bære Halvdelen af Belastningen. Den tilfældige Be-
lastning bestaar af et Tog af Lokomotiver af den tidligere
angivne Type, Egenvægten er antaget at være l,60ts pr.
løb. mtr. af Broen, altsaa 0,8ts for den ene Drager. I
Fig. 20 a er Dragerens Udseende vist i Maalestoksforholdet
1:200 (lm =
I Fig. 20 a er der paa Broen stillet et Lokomotivtog
bestaaende af to Lokomotiver med Tendere og de første
to Hjul af et 3die Lekomotiv, saaledes at første Hjul
paa det første Lokomotiv staar over den ene Under-
støtning, Knudepunktet o. For Momentbestemmelsens
Skyld er hertil yderligere tilvenstre tilføjet et Lokomotiv
incd Tender gaaende i modsat Retning.
Hjultrykkene (de halve Axetryk) ere derpaa afsatte
paa Verticalen gjennem o efter Maalestokken 1 — 1 m- 1U)
idet der er begyndt fra venstre Ende; derved faas Kraft-
polygonen prq. Polen O er valgt i en Afstand rO — 30 ™
paa den vandrette gjennem r (Stykket rq af Kraftlinien
bestaar af Hjultrykkene fra de paa selve Drageren
staaende Hjul). Der er herefter tegnet to Tovpolygoner
i Fig. 20 b og c ganske ens; den ene er brugt til Be-
stemmelse af Maximalmomenterne, den anden afMaximal-
transversalkræfterne. Man kunde naturligvis have nøjedes
med én Tovpolygon, men Tegningen vilde være bleven
noget overfyldt.