Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

8 Mødeberetning. 1. Mødedag, Onsdag d. 1. September 1 9 2 0, Kl. 9^ Form. Mødested: Den polytekniske Læreanstalt, Sølvtorvet. Mødets Konstituering: Prof. P. O. Pedersen aabnede paa Organisationsud- valgets Vegne Mødet, gjorde kort Rede for dettes Tilblivelse og stillede, efter at have budt Deltagerne Velkommen, Forslag om at vælge een Formand fælles for hele Mødet og fire Næstformænd, een for hvert af de deltagende Lan- de. Paa Forslag af Kommersråd Enström valgtes Prof. P. O. Pedersen enstemmigt til Formand. Formanden anmodede derefter de fire deltagende Na- tioner om at vælge hver sin Næstformand. Følgende Herrer valgtes: for Danmark: Overing. C. Hentzen, - Finland: Dir. Ing. G. M. N ordensvan, - Norge: Dir. Ths. Norberg-Schalz, - Sverige: Öfvering. C. A. Rossander. Mødets Sekretær var Prof. A. K. Aubeck, København. Overingeniør Hentzen overtog Ledelsen af Mødet og meddelte forskellige Oplysninger ang. Mødeberetningen samt Trykningen af Foredragsresuméer og evtl. Diskus- sionsindlæg. Under Mødet holdtes følgende Foredrag: Abs. Larsen, København: Meddelelse om de Skridt, der fra dansk Side paatænkes for at søge Ørsteds Navn knyttet til en inter- national elektroteknisk Enhed. Foredragsholderen meddelte, at Dansk Elektro- teknisk Komité vilde indsende Forslag om Antagelse af Oersted som Navn paa en i Praksis anvendt elektro- magnetisk Enhed til den internationale elektro- tekniske Kommissions Centralbureau i London. Man havde navnlig tænkt paa Enheden for elektrisk Felt- styrke i det praktiske System, Volt pr. cm, der var en klar og simpel Enhed ligesom Ohm, Volt og Ampere. Der havde derimod ingen Stemning været for den fra anden Side foreslaaede Enhed for magnetisk Modstand. Foredragsholderen foreslog følgende Resolution: »Det første nordiske Elektrotekniker- møde i København 192 0« udtaler sin Sym- pati for, at Ørsteds Navn knyttes til en i Praksis anvendt elektromagnetisk En- hed. Efter en kort Diskussion ang. Hensigtsmæssigheden af den foreslaaede Enhed, hvori C. A. Rossander, A. Lind- strom, P. O. Pedersen og A. F. Gastrin deltog, stilledes Resolutionen under Afstemning og vedtoges enstemmigt. W. Borgquist, Stockholm: Statens k r a f t d i s t r i- bution. Driftserfar enhet er och utveck- 1 i ngsp 1 aner. Foredragshållaren lämnade en översikt over svenska Statens kraftverksrörelse, vilken f. n. omfattar kraftsta- tioner med en sammanlagd maskineffekt av ca. 250,000 kW., ca. 300 transformatorer om 100—5000 kVA. och ca. 5000 km. högspänningslinjer for 70, 50, 40, 20 och 10 kV. En redogörelse lämnades över de störningar, som lörekommit i Vattenfallsstyrelsens anläggningar på grund av personalfel, åverkan samt mekaniska och elektriska fel. De sistnämnda, som nästen uteslutande förorsakas av atmosfäriska överspänningar, påvisades hittilis hava vant allvarligast. En väl avvägd gradering av isolationen mellan en anläggnings olika delar framhölls såsom ett effektivt och billigt skydd mot dylika fel å vitala anläggningsdelar. Foredragshållaren redogjorde för de arbeten, som före- tagits av Vattenfallsstyrelsen för att höja driftsäkerheten hos anläggningarna, samt påvisade huru felfrekvensen som följd härav år från år minskat. Sifferdata lämnades rörande hittillsvarande felfrekvens; åvenledes uppgavs till vilka gränser man utan avsevärda kostnader torde kunna nedtrycka felfrekvensen i olika anläggningsdelar. Driftserfarenheterna ge vid hånden, att man med god tillförsikt kan bygga det projekterade 200 och 120 kV. stamlinjenätet genom Sverige. Foredragshållaren beskrev i korthet detta nät samt framhöll den betydelse, det i fram- tiden kan få för kraftutbyte mellan de skandinaviska länderna. X. Nissen, Kristiania: Elektricitetens anven- delse i Norge og dens fremtid smuligheter. Foredraget indeholdt en oversigt over den anven- delse, som hittil er gjort av elektriciteten til de forskjellige øiemed, hvor meget elektrisk energi der maa antas at til- trænges til landets almindelige elektricitetsforsyning og en oversigt over Norges vandkraft og dens beliggenhet i for- hold til elektricitetsbehovet, hvorav fremgik, at Norge har mer end tilstrækkelig av gunstig beliggende vandfald, som kan benyttes til dette øiemed, saaledes at der kan avsees betydelige energimængder til elektrokemisk storindustri og eventuelt for eksport til de øvrige skandinaviske lande. Y. O. Pedersen, København: Træk af Buegene- ratorens Udviklingshistorie til Belys- ning af videnskabelig teknisk Forskning. Dette Foredrag maatte udgaa af Mangel paa Tid, men skulde have givet en Oversigt over Buegeneratorens Ud- viklingshistorie fra Edlund’s Iagttagelse af Buens faldende Karakteristik til den nyeste Udvikling af Poulsen-Bnen, navnlig med Henblik paa de Punkter, der har særlig Be- tydning til Belysning af den videnskabelige tekniske Forsk- nings Natur. Foredraget er nedenfor optaget mellem de øvrige Foredrag. Onsdag d. 1. September 192 0, KL 2 Eftm, Ordstyrer: Öfvering. C. A. Rossander. C. Hentzen, København: Københavns Kommu- nes nye Kraftværk, H. C. Ørste d-V æ r k e t. Dette Værk — Dampturbineværk til 3 X 6000 Volt, 50 ~ — er bygget paa opfyldt Areal i Kalvebod Strand ca. 200 m fra Enghave Brygges Kaj, der har 6,3 m Vand- dybde. Værkets Areal er foreløbig 25,000 m2; ved yder- ligere Opfyldninger vil Arealet i Fremtiden blive ca. 50,000 m2. Fra lossende Skibe haves direkte Kabelbanetransport af Kul til Værket. Betonledninger af 4 m2 Tværsnitsareal for Til- og Afgang af Kølevand forbinder Maskinernes Kondensationsanlæg med Havnen. Værket udbygges fore-