Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
114 induktion L, hvorpaa de forstærkede Vekselspændinger optræder. Telefonens Klemmer forbindes dels til Anoden, dels til den bevægelige Kontaktarm R, som kan bevæges langs Modstanden a—c, hvis Ender er forbundne til An- odebatteriet B. Ved denne Forbindelsesmaade tilføres der Telefonen dels en Jævnspænding (Polarisationsspændin- gen), svarende til Spændingsfaldet paa Strækningen a—b af Modstaden a—c, dels Vekselspændingen fra L. Hvis a—c har en betydelig Modstand, f. Eks. 100 000 Ohm, shuntes a—b med Fordel med en Kondensator K, hvorved Vekselspændingstabet i Modstanden a—b formindskes. En særlig jævn og konstant Virkemaade af Apparate! opnaas ved gennem en automatisk Regulering af Polari- sationsspændingen at holde det fra denne hidrørende Grundtræk i Membranen tilnærmelsesvis konstant, selv om Friktionen mellem Halvleder og Baand skulde ændre sig i Tidens Løb paa Grund af Slid, Urenheder eller lignende. skellig Størrelse og Art. En særdeles god Lydgengivelse opnaas f. Eks. ved Benyttelse af en Violin uden Strenge som Resonanskasse. Telefonens Metalbaand befæstes da i hele sin Bredde til det Sted, hvor Violinstolen ellers er anbragt. Lydgengivelsen faar i dette Tilfælde meddelt noget af Violinens Klangfarve. Talegengivelse faar her- ved et noget ejendommeligt Præg, men er dog udmærket forstaaelig. Benytter man derimod Apparatet til Gengi- velse af Violinspil, maa nævnte Omstændighed anses for en Fordel, idet Gengivelsen da faar en stor Klangfylde med udpræget Violinkarakter. Demonstration 5. En Telefon med Violin-Resonans- kasse demonstreres, gengivende Tale og Violinspil. Et ret udstrakt Felt for Princippets Anvendelse fin- des paa Telegrafiens Omraade; der kan konstrueres Tele- Fig. 16. En saadan Regulering kan udføres paa flere Maader. Til Eksempel er i Fig. 15 til højre vist, hvorledes den bevæge- lige Kontaktarm R kan styres af en Centrifugalregulator, som er koblet med Telefonens Elektromotor, der i dette Tilfælde er forbundet som Seriemotor. Forøges Friktio- nen af en eller anden Grund, synker Motorens Omdrej- ningshastighed, hvorved Armen R bevæger sig til højre paa Figuren, saaledes at Polarisationsspændingen og der- med atter Friktionen formindskes, indtil Ligevægt paany er opnaaet. Demonstration 4. Et Forsøgs-Telefonapparat med Agatcylinder, Lyddaase med flere Membraner samt Tragt, og som er forbundet med en Termionforstærker, demon- streres, gengivende Tale og Musik. Paa Grund af de store Kræfter, man har til Raadig- hed ved Telefoner af denne Art, er man ikke udelukkende henvist til at benytte Lydgivere med smaa og lette Mem- braner; saaledes kan man benytte Resonanskasser af for- grafmodtageapparater, Overdragnings- og Senderelaiser, ligesom Princippet lader sig kombinere med kendte Syste- mer for Typetryktelegrafer, Billedtelegrafer m. m. I Fig. 16 er skematisk vist en Form for et Telegraf - modtageapparat. Baandet I, som er slynget om den fra en Motor drevne Agatcylinder H med den indvendige ledende Belægning II, er befæstet til den ene Arm af Vinkelvægtstangen V med Omdrejningsakse O. Den anden Ende af Baandet holdes strammet af den indstillelige, svage Skruefjeder f. Vinkel- vægtstangen holdes af den stærke (ligeledes indstillelige) Fjeder F normalt trykket mod det faste Anslag sv Vokser Friktionen mellem Baand og Cylinder tilstrækkeligt til at overvinde Fjederkraften, vil Vinkelvægtstangen blive drejet indtil den standses af det indstillelige Anslag s2, medens Cylindren roterer videre. Til Forebyggelse af, at Baandet ved eventuelt optrædende unormal stor Friktion brister, er der indbygget en Friktionskobling mellem Motor og Cy- linder (ikke vist paa Figuren). Cylindren renses under