Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

ger den største Interesse, vil jeg i det følgende kun be- skæftige mig med disse. Saadanne Anlæg opstaar almindeligvis paa den Maade, at Beboerne indenfor et begrænset Omraade slutter sig sammen i et Andelsselskab, antager en teknisk Konsulent, der udarbejder Projekt og fører Kontrol med Anlæggene indtil de er færdigbyggede. De første Anlæg af den Slags byggede som Regel egen Kraftcentral. Senere er man mere og mere gaaet over til at købe Elektriciteten af en eller anden nærliggende Købstadskommune for derved at undgaa Anlægsudgifterne til de kostbare Centraler. Denne sidste Form maa ogsaa anses for at være den bedste, men den kræver en vis Grad af Forstaaelse fra begge Parters Side, som ikke altid er lige let at faa frem. En Centralisering af hele vor Elektricitetsforsyning, hvor- paa der arbejdes nu, er ogsaa lettere gennemførlig jo færre Centraler, der er byggede. Hvad koster da et saadant Højspændings- anlæg at bygge? Jeg vil kun komme ind paa at besvare Spørgsmaalet for Ledningsnettets Vedkommende, da jeg gaar ud fra, at Produktionen af den elektriske Energi i Fremtiden vil komme til at foregaa paa store Fællescentraler eller over- føres hertil fra Norge eller Sverige. Til Ledningsnet reg- ner jeg alt, hvad der er nødvendigt til Fordelingen af Strømmen, ogsaa Administrationsbygning, Boliger til Driftspersonale, Driftsmateriel o. lign. Det, der da har særlig Interesse, er, hvor stor den en- kelte Forbrugers Andel bliver i disse Anlægsudgifter. Som jeg fremførte i Indledningen, er det næsten umuligt at besvare Spørgsmaalet paa anden Maade end ved at tage et Eksempel fra et enkelt Anlæg, fordi det statistiske Ma- teriale, der foreligger i saa Henseende er saa mangelfuldt, at man ikke kan bygge noget paa det. Jeg vil da tage mit Eksempel fra et Anlæg, der blev bygget i 1916—17 i Jylland og som ikke byggede egen Kraftcentral, men købte Elektriciteten fra den nærliggende Købstad. Dette Anlæg omfatter 28 Landkommuner og har en Tilslutning af 90 Transformatorstationer. Der er byg- get 250 km Højspændings- og 400 km Lavspændingsled- ning, og tilsluttet 46 000 Lampesteder samt 8 500 HK. i Motorer. Medlemsantallet er godt 3 000 og disse repræ- senterer 50 Mill. Kr. i Ejendomsskyld, 50 000 Tdr. Ld. Agerjord og 4 218 Tdr. Hartk. Da Anlægget stod færdigt til Drift, havde det kostet Selskabet 2% Mill. Kr. og den enkelte Andelshavers Part i Anlægskapitalen bliver herefter: pr. Andelshaver .............. Kr. 834.00 .............. - 1 000 Kr. Ejendomsskyld . . - 50.00 eller - Td. Ld. Ager................... - 50.00 Det vil sige, at en Gaard paa 50 Tdr. Ld. Agerjord faar en Andel i Anlægskapitalen paa Kr. 2 500, naar Udgifterne lignes pr. Td. Ld. eller pr. 1 000 Kr. Ejendomsskyld. Sel- skabet rejste et Laan at amortisere i 28 Aar og de nød- vendige Beløb hertil blev paalignet Elektricitetsforbruget. Da Priserne siden 1916 er stegen med mindst 100 pCt. bliver de ovennævnte Beløb for de, der maa bygge et Anlæg nu, forhøjet til det dobbelte, altsaa 5 000 Kr. for 126 _________________________________ __________________________ , en Gaard med 50 Tdr. Ld. eller 50.000 Kr. Ejendoms- skyld. Det næste Spørgsmaal af Interesse er: Hvad koster en elektrisk Installation? Herpaa kan svares, at ifølge Regninger fra det samme Anlæg, kunde en Installation paa en Gaard med et Areal af 60 Tdr. Ld. Ager, hvortil hører Bygninger af alminde- lig Størrelse, laves for en Sum af ialt .... Kr. 1 867.00, der fordeler sig saaledes: Lysinstallation (40 Lampesteder) ........ Kr. 1 011.51 Kraftinstallation ........................ - 355.24 1 Elektromotor (10 H. K.) .............. - 500.25 En tilsvarende Installation vil i Dag koste mindst 100 pCt. mere eller rundt regnet 4 000 Kr. Beløbene for disse Installationer amortiseres som Re- gel paa 10 Aar. Inden for hver Kommune rejses et fæl- les Laan, som Andelshaverne hæfter solidarisk for. I de Aar disse Laan skal tilbagebetales har Forbrugerne en ret stor aarlig Udgift hertil, men som forhaabentlig ophører, naar de 10 Aar er gaaet, idet vi haaber paa, at en In- stallations Levetid gaar langt ud over dette Tidsrum; men nogen større Erfaring herfor har vi dog ikke. Man kan ikke sige andet, end at de elektriske Anlæg er dyre med de nugældende Priser, men dog ikke forholds- vis dyrere end alt andet. En stor Fordel har selvfølgelig de, der tog fat og byggede deres Anlæg før eller i Krigens første Aar; Elektriciteten kan til saadanne leveres til en betydelig lavere Pris end de, der maa bygge nu. Dette Forhold har dog ikke fortaget Lysten hos Landmændene til at søge Tilslutning til elektriske Anlæg; tværtimod. Det er langt lettere nu at faa den nødvendige Tilslutning end før Krigen. Dette hænger naturligvis sammen med de stærkt forandrede Forhold i det hele taget; ogsaa med Hensyn til Pengenes forandrede Værdi. Vil man have et Grundlag for en Sammenligning af det Prisforhold, hvori en elektrisk Installation staar til f. Eks. en Gaard paa 60 Tdr. Ld. før og nu, behøver vi blot at nævne, at i 1916, da en Gaard af den Størrelse kostede ca. 60 000 Kr., kunde en Installation laves for 1 867.00 Kr. I 1920 vil den samme Gaard med Lethed kunne koste 135.000 Kr. og en Installation laves for ca. 4 000 Kr., en Stigning i begge Tilfælde af ca. 125 pCt. Ved Køb af Landejendomme vil der i Fremtiden blive taget meget Hensyn til, om der er indlagt Elektricitet eller at i hvert Fald Beliggenheden er saaledes, at en Tilslut- ning er mulig. Hvor stort er det aarlige Forbrug i kWT. hos de forskellige Forbrugere og hvad beløber det sig til i Penge? Som Svar herpaa skal jeg tillade mig at fremdrage nogle Eksempler paa, hvad der erfaringsmæssigt er brugt og hvad der er betalt i det før nævnte Anlæg; der fore- ligger nemlig heller ikke her statistisk Materiale, saaledes at Spørgsmaalene kan besvares med Gennemsnitstal fra flere Anlæg. Den Pris, hvortil Strømmen kan fordeles, betinges af 2 Hovedfaktorer: