Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

31 Oversigt over Norges vandkraft og dens anvendelse. Vandkraft Elektricitetsforsyningen Disponibelt for andre øiemed Elektrokemiske industri anvendte i 1918 Behov i 1970 Anvendte i 1918 Kristiania og Akershus ..... 680 000 kW. 117 563 kW. 150 kW. Østfold 270 000 » 82 308 » 60 037 » Hedmark. 120 000 » 22 487 » 300 » Opland 95 000 16 637 » 280 » Buskerud 155 000 » 47 344 » 530 » Vestfold 130 000 » 21 199 » 0 » Østlandet 1 810 000 kW. 1 450 000 kW. 307 538 kW. 360 000 kW. 61 297 kW. Telemark 680 000 kW. 170 000 kW. 54 434 kW. 510 000 kW. 256 448 kW. Austagder 60 000 kW. 9 556 kW. 30 391 kW. Vestagder 75 000 13 661 » 15 679 » Agder. 650 000 kW. 135 000 kW. 23 217 kW. 515 000 kW. 46 070 kW. Rogaland 1 050 000 kW. 325 000 kW. 35 970 kW. 725 000 kW. 688 kW. Hordaland og Bergen ...... 1 220 000 kW. 375 000 kW. 48 785 kW. 845 000 kW. 108 991 kW. Sogn og Fjordane 1 230 000 kW. 50 000 kW. 4 420 kW. 1 180 000 kW. 5 805 kW. Møre 540 000 kW. 185 000 kW. 9 276 kW. 355 000 kW. 0 kW. Sørtrøndelag 205 000 kW. 31 679 kW. 3 052 kW. Nordtrøndelag. . 70 000 » 12 817 » 18 400 > Trøndelagen 522 000 kW. 275 000 kW. 44 496 kW. 247 000 kW. 21 452 kW. Nordland 970 000 kW. 180 000 kW. 13 512 kW. 790 000 kW. 164 kW. Troms . 208 000 kW. 85 000 kW. 4 379 kW. 123 000 kW. 0 kW. Finmark . 140 000 kW. 70 000 kW. 12 701 kW. 70 000 kW. 119 kW. Hele riket 9 020 000 kW. 3 300 000 kW. 558 728 kW. 5 720 000 kW. 501 034 kW. række ma tas for den elektrokemiske industri og eventuel findes av vandfald paa over 3 000 HK., elektricitetsforsy- ningens behov, og hvad der herav er anvendt saavel til elektricitetsforsyning som til elektrokemisk industri. Nogen officiel opgave over al Norges vandkraft fore- ligger endnu ikke. Hvad jeg her har opført er baseret paa opgaver, som jeg selv ved gode venners hjælp har samlet. I Jeg tror, det vil vise sig at være saa rigtig, som en saa- dan opgave overhodet kan bli, saalænge der ikke er fore- tat detaljmaalinger av alle landets vasdrag. Paa det næste kart (fig. 9) er det samme som i den foregaaende tabel grafisk angit for hver del av landet og ved siden av selve kartet for det hele land. Cirklernes areal gir uttryk for den samlede vandkraft inden vedkommende landsdel. Den grønne sektor angir den del derav, som maa reserveres for at dække elektrici- tetsforsyningens behov i de kommende 50 aar, og den gjenværende uf arvede sektor hvad der i denne tid kan disponeres for elektrokemisk industri og lignende. Inden hver sektor er igjen med mørkere farve angit, hvad der ved utgangen av aaret 1918 var utbygget fpr hver av disse øiemed. Av dette kart vil det sees, at næsten al vandkraft paa Østlandet maa reserveres for elektricitetsforsyningen. Ifølge kartet er der rigtignok igjen vel 300 000 kW., men da der i opgaven over vandfaldene er medregnet saavel de som er billige som de der er dyre at utbygge, og da det for landets egen elektricitetsforsyning vil være natur- lig at reservere de fald, som er billigst at utbygge, saa vil de vandfald, der biir til rest paa Østlandet, bli de ugun- stigste, som er kostbare at utbygge. Specielt biir de høie vandfald, hvorav der er saadan rigdom paa Vestlandet og i Norland, meget billige at ut- eksport. De storste kraftkilder i Noré^e Navn poa kraf tkilde f>oa eo. 200,000 hk. eller mere Fig 10. Paa det næste kart (fig. 10) er avlagt alle de kraft- kilder i Norge, der kan yde 100 000 HK. eller mere. Her- ved er dog at bemærke, at der som en kraftkilde er reg- net en række fald i samme elvestrækning, selv om de ikke kan utbygges i en kraftstation. bygge, og det biir derfor fra disse, at kraften i første Saaledes findes her den nedre del av Giommen fra