Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920
År: 1922
Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg
Sted: København
Sider: 176
UDK: 621.3(063) St.F.
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen
Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
som føres igennem hele Anlægget, saaledes at man vil
kunne tænke sig Grupperne arbejdende tildels uafhængigt
af hverandre.
Hvad Maskin- og Kedelhusets Disposi-
tion angaar, da indtog i de første Elektricitetsværker Ma-
skinanlægget næsten altid langt større Plads end Kedel-
anlægget, men efterhaanden som Maskinstørrelsen vok-
sede i Hestekraft, og særlig efter Fremkomsten af Turbo-
generatoren, skiftede Forholdet om.
Vilde man fremdeles have, at Kedelhuset skulde holde
Trit med Maskinhuset i Udvidelserne, hvad jo er af stor
Betydning i driftsteknisk Henseende, maatte man enten
bygge Kedelhuset parallelt med Maskinhuset, men i flere
Adgang for frisk Luft til Generatorerne og ogsaa Tavle-
bygningens Lys- og Ventilationsforhold bliver bedre, naar
denne Bygning er frit beliggende. Ligeledes er Brand-
sikkerheden for det samlede Anlæg forøget ved at Olie-
afbrydere og Transformatorer, hvori Eksplosion jo ikke
er udelukket, ligger i en særlig Bygning. I driftsmæssig
Henseende er Formaalet med at skille Regulerings- og
Tavlesalen fra Maskinsalen, at Tavlens Betjeningsperso-
nale skal gøres psykisk uafhængigt af Forstyrrelser fra
Maskinerne, saaledes at det med roligt Sind kan iagttage
de foreskrevne Forholdsregler, som Instrumenternes Indi-
cering eller Maskintelegrafens og Telefonens Melding kan
give Anledning til.
Fig. 3. Situationsplan.
Etager — hvad virkelig ogsaa er sket ved flere betydelige
Anlæg i Udlandet — eller lægge Kedelhusets Akse vinkelret
paa Maskinhusaksen, og dette er altsaa gjort paa H. C.
Ørsted Værket.
Der opstaar da i vor Udvidelsesplan en Række paa
6 Stk. parallele Kedelhuse, svarende til Gruppestørrelsen
25 000 kW.
Som det vil ses af Fig. 3 ligger Apparat- og
Tavlebygningen parallelt med Maskinhuset, ad-
skilt derfra ved en 12 m bred Vej. Til hver Udbygning
å 25 000 kW tænkes vel Tavlebygningens Højspændings-
rum tilsvarende forlænget, men dog saaledes at den egent-
lige Tavle- og Reguleringssal er fælles for hele Anlægget
og ligger i første Udbygning.
Bygningsmæssigt vindes der betydeligt ved denne An-
ordning: Maskinhuset opnaar langs hele sin ene Side, som
ellers i Almindelighed ved Elektricitetsværker er dækket
af Apparatbygningen, udmærkede Lysforhold og bekvem
Direkte ud mod Hovedvejen ved Indkørslen til Værket
ligger Administrationsbygningen frit fra de
andre Bygninger, saaledes som det ses af Fig. 3 og af
Billedet Fig. 4. Den indeholder ogsaa Embedsboliger for
Driftsbestyrer og Driftsingeniør foruden Portnerboligen og
disponible Rum til Laboratorium.
Værksteds-, Lager- og Folkelokaler har
Plads i en 2 Etages Bygning, sammenbygget med Kedel-
husets Side ud mod Hovedvejen, og langs Grundens Grænse
mod Syd bliver der Plads til en 45 m bred udækket K u 1-
plads.
Paa Fig. 3 er endvidere indtegnet Kølevands-
ledningerne, som skulde række til Halvdelen af det
fuldt udbyggede Anlæg. Indtagning af Vandet sker ved
Enghavebrygges Kaj, og Udløbet er i Fiskerihavnen, som
igen har Udløb til det store Havneløb nord for Værket.
Fra Risteværkerne ved Kajen fører en af Beton udført
Dobbeltledning af tunnelformet Tværsnit med samlet