Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
44 som føres igennem hele Anlægget, saaledes at man vil kunne tænke sig Grupperne arbejdende tildels uafhængigt af hverandre. Hvad Maskin- og Kedelhusets Disposi- tion angaar, da indtog i de første Elektricitetsværker Ma- skinanlægget næsten altid langt større Plads end Kedel- anlægget, men efterhaanden som Maskinstørrelsen vok- sede i Hestekraft, og særlig efter Fremkomsten af Turbo- generatoren, skiftede Forholdet om. Vilde man fremdeles have, at Kedelhuset skulde holde Trit med Maskinhuset i Udvidelserne, hvad jo er af stor Betydning i driftsteknisk Henseende, maatte man enten bygge Kedelhuset parallelt med Maskinhuset, men i flere Adgang for frisk Luft til Generatorerne og ogsaa Tavle- bygningens Lys- og Ventilationsforhold bliver bedre, naar denne Bygning er frit beliggende. Ligeledes er Brand- sikkerheden for det samlede Anlæg forøget ved at Olie- afbrydere og Transformatorer, hvori Eksplosion jo ikke er udelukket, ligger i en særlig Bygning. I driftsmæssig Henseende er Formaalet med at skille Regulerings- og Tavlesalen fra Maskinsalen, at Tavlens Betjeningsperso- nale skal gøres psykisk uafhængigt af Forstyrrelser fra Maskinerne, saaledes at det med roligt Sind kan iagttage de foreskrevne Forholdsregler, som Instrumenternes Indi- cering eller Maskintelegrafens og Telefonens Melding kan give Anledning til. Fig. 3. Situationsplan. Etager — hvad virkelig ogsaa er sket ved flere betydelige Anlæg i Udlandet — eller lægge Kedelhusets Akse vinkelret paa Maskinhusaksen, og dette er altsaa gjort paa H. C. Ørsted Værket. Der opstaar da i vor Udvidelsesplan en Række paa 6 Stk. parallele Kedelhuse, svarende til Gruppestørrelsen 25 000 kW. Som det vil ses af Fig. 3 ligger Apparat- og Tavlebygningen parallelt med Maskinhuset, ad- skilt derfra ved en 12 m bred Vej. Til hver Udbygning å 25 000 kW tænkes vel Tavlebygningens Højspændings- rum tilsvarende forlænget, men dog saaledes at den egent- lige Tavle- og Reguleringssal er fælles for hele Anlægget og ligger i første Udbygning. Bygningsmæssigt vindes der betydeligt ved denne An- ordning: Maskinhuset opnaar langs hele sin ene Side, som ellers i Almindelighed ved Elektricitetsværker er dækket af Apparatbygningen, udmærkede Lysforhold og bekvem Direkte ud mod Hovedvejen ved Indkørslen til Værket ligger Administrationsbygningen frit fra de andre Bygninger, saaledes som det ses af Fig. 3 og af Billedet Fig. 4. Den indeholder ogsaa Embedsboliger for Driftsbestyrer og Driftsingeniør foruden Portnerboligen og disponible Rum til Laboratorium. Værksteds-, Lager- og Folkelokaler har Plads i en 2 Etages Bygning, sammenbygget med Kedel- husets Side ud mod Hovedvejen, og langs Grundens Grænse mod Syd bliver der Plads til en 45 m bred udækket K u 1- plads. Paa Fig. 3 er endvidere indtegnet Kølevands- ledningerne, som skulde række til Halvdelen af det fuldt udbyggede Anlæg. Indtagning af Vandet sker ved Enghavebrygges Kaj, og Udløbet er i Fiskerihavnen, som igen har Udløb til det store Havneløb nord for Værket. Fra Risteværkerne ved Kajen fører en af Beton udført Dobbeltledning af tunnelformet Tværsnit med samlet