Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
— 47 Elektricitetsværk og ved Udvidelsen af Gothersgades Elek- tricitetsværk til 12 Atm. Vi har ikke ment, at der endnu forelaa tilstrækkelige Erfaringer med ekstra høje Spændinger, som f. Eks. 25 til 30 Atm., idet man her paa ethvert Punkt af Damp- systemet kommer udenfor Normerne og derfor paa ethvert Punkt kommer ind paa Special-Konstruktioner og uden- for Erfaringens sikre Grundlag. Kedlerne er forsynede med Overhedere til 350° Temperatur. Kedlerne er endvidere forsynet med Sugetræk, kon- strueret for indirekte Sugning efter Dr. Schwabachs Sy- stem. Skønt det ikke har været uden Betænkeligheder, at vi har valgt dette System, har Erfaringerne i de senere Aar før Krigen fra en Mængde Anlæg med kunstig Træk imidlertid faaet vore Betænkeligheder til at vige. Den hensigtsmæssigste Ordning af Sugetrækket medfører, at hver Kedel har sin Economiser, saaledes at hver Kedel, Overheder og Economiser danner en Enhed. Arrangemen- tet ses paa Snittegningen Fig. 8, og medens de 2 Kedler, som staar nærmest Maskinhuset, hver har sit eget Suge- træk-Anlæg med tilhørende Skorstene, er der 4 Sugetræk- Anlæg med 4 Skorstene for de øvrige 8 Kedler. Til Reserve er der Dampejektør ved hver Skorsten, og uden kunstig Træk kan Kedlerne yde omtrent Halvdelen af den nor- male Damp. For at undgaa falsk Lufttilførsel, som vilde medføre Afkøling i Kedlen og forøge Kraftforbruget til Sugetræk- ket, er Kedlernes Murværk og den overliggende Economi- ser helt beklædt med Staalplader, der igen er isolerede mod Varmetab med Asbest og Molérsten. Fra Economiser til Skorsten fører der en kort Kanal af Jærnplader, og det vil saaledes forstaas, at Røgens Føring bliver den simplest mulige og giver den mindst mulige Anledning til Tab. Kedlernes Spædevand, altsaa Tilskudsvandet til Tur- binernes Kondensat, faas fra Evaporatorer, og til Kedler- nes Fødning anvendes Højtryks-Centrifugalpumper, drevet enten af Dampturbiner eller af Elektromotorer, hvorved det bliver muligt at arbejde med fuldstændig oliefrit Føde- vand. Til Reserve findes et Permutit Vandrensningsanlæg. Paa Billederne, Fig. 8 og 9 er vist Kedelhuset i Tvær- snit og i Længdesnit. Terrainet er som anført kun 2 m over daglig Vande, og Kælder under Terrainet er derfor undgaaet. Selve Fyrplads-Gulvet ligger 3% m over Ter- rainet, og der dannes derved en Askekælder i Terrain højde, som muliggør en let og bekvem Adgang for Askens Bortfjernelse. Som det vil ses, er Kedlerne ordnet i 2 Ræk- ker med Fyrpladsen imellem, og hele Kedelhuset faar for- trinligt Ovenlys. Kultilførslen fra Kulpladsen til Kedlernes Fyrappan- ter er ordnet saaledes, at Kullene ved Hjælp af en Skrabe- transportør paa Kulpladsen føres ind i en Grube ved Kedelhusets Gavl. Ved Hjælp af en Bægerelevator løftes Kullene op i Kedelhusets Top, hvor en vandret Rem-Trans- portør fordeler Kullene til de enkelte Kulbeholdere. Gen- nem Pladejærnsrør kan de herfra glide ned igennem auto- matiske Vægte (af System »Libra«), een Vægt for hver Kedel, og derfra til Kultragtene over Kæderistene. Kedlerne er alle af Marinetypen, og der er som om- talt installeret 10 Stk. ialt. Hver Kedel har 550 m2 vand- berørt Hedeflade, incl. Overheder og Economiser ca. 1 000 m2, med en Ydeevne pr. Kedel af 15 å 20 000 Længdesnit i Kedelhus, Tværsnit i Maskinsal.