Første Nordiske Elektroteknikermøde i København 1920

År: 1922

Forlag: Elektroteknikermødets Organisationsudvalg

Sted: København

Sider: 176

UDK: 621.3(063) St.F.

Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. Ivar Jantzen

Med Understøttelse fra H.C. Ørsted Komiteen og H.C. Ørsteds Hundredeaarsfond.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 180 Forrige Næste
52 — Det elektrotekniske Anlæg paa H. C. Ørsted Værket i København. Af Afdelingsingeniør E. v. Holstein Rathlou. Efterhaanden som Elektricitetsbehovet i København i Aarenes Løb voksede, og Elektriciteten formaaede at trænge ind overalt i Fabrikkerne og i Hjemmene, blev det de ledende Ingeniører indenfor Elektricitetsværkerne klart, at de 3 eksisterende Værker, Gothersgade Elektricitetsværk, Vestre Værk og Østre Værk ikke i Længden vilde kunne tilfredsstille Forbruget, og at man rationelt maatte gaa til at bygge en Kraftstation, der for en længere Aarrække ved passende Udvidelser dels kunde overtage det frem- tetsværker med tilhørende Understationer er alle konstru- erede for 6000 Volt. Under Forarbejdelsen til H. C. Ørsted-Værket blev det alvorlig overvejet eventuelt at anvende en højere Spænding f. Eks. 25—30,000 Volt, idet man ansaa dette for den højst tilraadelige Spænding for Kabelanlæg. Man vilde da bi- beholde den lavere Spænding for alle de sekundære Anlæg paa Fabrikker og i de mindre Transformatorstationer, samt for de nuværende Omformere, hvorimod alle nye Fig. 1. H. C. Ørsted Værket set fra Vejen (1920). tidigt tilkommende Forbrug og dels kunde erstatte de eksi- sterende Værkers i Tidens Løb for en stor Del forældede og uøkonomiske Maskinanlæg. Dette nye Elektricitetsværk (Fig. 1), der paa Grund af de ugunstige Forhold, som Krigen medførte, først naa- ede at blive sat i Drift i Begyndelsen af Aaret 1920, og som er bleven opkaldt efter vor store Landsmand H. C. Ørsted, skulde, saaledes som det var planlagt, tilfredsstille Byens Krav til Elektricitet op indtil et Forbrug paa hen- imod halvandet Hundrede Tusinde kW.1), saaledes at Kedelhusene, der staar vinkelret paa Maskinsalen, hver indeholder et Antal Kedler, der er tilstrækkelig til For- syning af den paagældende Sektions Turbiner. Paa Fig. 2 a er for den elektriske Dels Vedkommende vist denne Sektionsdeling mellem de enkelte Afsnit af Højspændings-Samleskinnerne. Den første Sektion vil ialt komme til at indeholde den allerede arbejdende 6000 kW Maskine, samt yder- ligere 2 Stkr. 10,000 kW] Maskiner, hvoraf den ene blev sat i Gang i Efteraaret 1920, den anden ventes taget i Drift i Løbet af Efteraaret 1922. Højspændingsanlæggene paa de nuværende Elektrici- ’) Værket er tænkt bygget i Sektioner med 2—3 Turbiner paa tilsammen ca. 25 000 kW. Omformere skulde være Etankeromformere med Ned- transformering direkte fra 25,000 Volt. Maskinerne paa Kraftværket skulde da være byggede for en Spænding af 6000 Volt, saaledes at de efter Ønske kunde arbejde i Paralleldrift med de nuværende tre Tur- biner paa Østre Elektricitetsværk, eller for hver Maskine gennem en Transformator paa 6000/25000 Volt arbejde paa de 25,000 Volt Samleskinner (Fig. 2b). Det viste sig imidlertid ved de opstillede Beregninger, at man ikke ved første Udbygning af H. C. Ørsted Værket vilde have noget økonomisk Udbytte af en saadan Ord- ning, samtidig med at man under de herskende Krigsfor- hold maatte anse det for risikabelt at fremskaffe Kabler og Apparater for en saadan Spænding. H. C. Ørsted Værkets første Sektion er derfor bygget for Spændingen, 6000 Volt, men der vil ikke være noget til Hinder for, at den følgende Sektion af Værket, saafremt Forholdene maatte tale derfor, kunde bygges for den højere Spænding. Københavns Elektricitetsværker med tilhørende Un- derstationer er fordelt ud over Byen saaledes som det fremgaar af Overing. Hentzens Foredrag, Plan 1, og den indre Forbindelse mellem disse Anlæg vil principmæssig fremgaa af Fig. 3. Hertil kommer yderligere et stort