Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

102 komme frem. Dnsket synes ham vel motiveret, men paa den anden Side ere de formelle Hindringer imod at gsore Indstillingen aldeles overveiende. Da Referatet af Forhandlingerne vil bringe det her Udtalte Dnske frem for Offentligheden, kan man mutigen i Henhold hertil forlade Sporgsmaalet. Ordføreren maa tillade sig at gjentage, at det vil tage sig noget besynderligt ub, naar man paa Sporgsmaalet om: „ved hvilke Midler man kan lette Omsætningen for de Industrielle" svarer, at de skulle indskrænke ben Credit, de give. Det er intet Svar Paa Sporgs- maalet. Dertil kommer den allerede omtalte formelle Hindring; Sagens Realitet fan han heller ikke tiltræde, da ethvert Forslag af denne Art neppe er practisk; man vil ikke indlade sig med den Fabrikant, som gaaer altfar strengt tilværks, og en saadan Udtalelse vil maaskee snarere blive til Skade for Fabrikanten, end til Gavn. Grosserer W. Petersen anseer det for utvivlsomt, at den hidtil fnlgte Forretningsorden ikke hjemler, at der nu indbringes et Wndrings- forsiag, men henstiller, om man ikke kunde afbryde Forhandlingerne og Udsætte Sporgsmaalets Afgjorelse til et senere Standpunkt. Dirigenten har netop tænkt paa noget Lignende. Hr. Bi er- freu nd vilde have gjort Forsamligen en Tjeneste ved at indlevere Forslaget tidligere; men da dette mi ikke er skeet, og der ikke i Reglerne sindes bestemte Forskrifter i faa Henseende, kunde man maaskee afbryde Forhandlingerne og anmode Hr. Bierfrenud om at ind- levere sit Forslag den folgende Dag, men da paa det Bilkaar, at der kun bliver afstemt og ikke yderligere discuteret derom. Der er mi blevet forhandlet saameget om dette Punkr, at det synes at maatte staae klart for Alle, om de ville gaae ind derpaa eller ikke. W. Petersen troer dog ikke, at det godt gaaer an, at afskære DiscUssionen over det Forflag, der maatte fremkomme. Naar For- handlingen afbrydes og atter optages, maa DiscUssionen staae aaben over de enkelte Pnukter i Indstillingen og over ethvert Mndriugs- forflag, der til den Tid maatte indkomme. Directem Hellmann vil nodig Underkjende Dirigentens Af- gjorelse, men maa dog gjore opmærksom paa de farlige Folger, det kan have, at benytte den af ham soreslaaede Fremgangsmaade. Skal det nemlig staae i Dirigentens Magt, saaledes at afbryde DiscUssionen, naar der bebudes Wndringsforslag, faa vil man, navnlig naar Dirigenten er en svag Mand, aldrig komme til Ende med nogen Sag; thi — for at blive ved nærværende — i næste Mode kunde der fremkomme et Forslag, som knnde begrunde en ny Ud-