Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

117 om Elektricitetens Anvendelse i technifle Diemed: Mine Herrer! Det blev i Indledningsordene til dette Mode yttret, at vor Tid udmærker sig ved den store Hastighed, hvormed Jndnstrien veed at tilegne sig Videnskabens Resnltater, og det træffer sig nu faa, at jeg just havde tænkt paa at give et Slags Billede, en Oversigt, for at belyse dette Forhold i en temmelig flaaende Grad ved en Natnrkraft, som har været bekjendt i en lang Række af Aar, men som forst i de seneste Aar er kommen til Anvendelse i technifle Diemed, idet jeg ved technifle Dicmed ikke blot forftaaer saadanne, som kunne siges at begrunde en egen Industri, men saadanne Opera- tioner eller Institntioner, om De ville, som gaae Udenfor den rcent videnskabelige Sphære, og fordre et særeget technifl Apparat. Skjondt man ikke kan kalde Telegraphen et rcent Industrianlæg, er det dog et Anlæg i technifl Diemed. Det er ved Hjælp af Elektriciteten, at jeg skal stræbe at oplyse den Hurtighed, hvormed Opdagelser og Opfindelser i vore Dage gjores, og hvormed Techniken og Industrien veed at tilegne sig den. Eleclricitelen er ikke noget Nyt, den er bekjendt idetmindste i 2500 Aar. Naar man nu vilde give et fuldstændigt Billede af, hvorledes Kundskaben til denne Natnrkraft har udviklet sig, binde egentlig Foredraget ordnes og fordeles saaledes, at den Tid, som man brugte til at dvæle ved de forfljellige Perioder, stod i et ligefremt Forhold til disse Perioders Varighed; men paa den Maade knnde jeg lkke behandle Sagen her; thi saa maatte jeg, forudsat at De vilde hore mig med Taalmodighed i en Time, afhandle Elektricitetens Udvik- ling Uden nogensomhelst Anvendelse i omtrent 55*/2 Minut, og der- paa i 36 Sccunder — thi De vilde vel skjænke mig 6 Secimder til — alle de techniske Anvendelser, men en saadan Fordeling af Foredraget kan ikke gaae an. Sagen stiller sig nemlig saaledes, at i Oldtiden kjcndte man vel Electriciteten, men fim i en meget simpel og indskrænket Skikkelse; man vidste klin, af, naar man gned et Stykke Nav, og holdt det nær til smaa lette Legemer, som Trevler, Uldtotter eller Sligt, saa bleve disse tiltrnkne. Det er Oldtidens Elektricitetslære. Ville vi soge en Udvikling af denne Lære, saa maae vi gjore et lille Spring, indtil Slutningen af det 16be Aar- hnndrede, da man erfarede, at det ikke alene var Rav, som var i Besiddelse af denne Egenskab, men at o g saa en stor Mængde andre Legemer vare i Besiddelse deraf i ftørre eller mindre Grad. Pille vi gjore et Skridt fremad endnu, saa maae vi gaae til Midten af det l7de Aarhundrede, da Otto v. Guericke construerede den forste