Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

118 Electriceermaskine. Det var en Svovlkugle, soin blev dreiet rundt, man holdt Haanden derpaa, ved Gnidningen blev den electtisk og kunde gjore Alt, hvad Navet tidligere havde været istand til, men i en meget stærkere Grad. Nu komme vi til Aaret 1727, da Eng- lænderen Gray forft opdagede, at denne Naturkraft knude ledes igjennem visse Legemer, medens andre Legemer kun meget vanske- ligt tilsteder den Gjennemgang. Franskmanden Dufay tilfoiede i Aaret 1733 en vigtig Opdagelse, idet hail fandt, at denne Natur- kraft viser sig for os i to forskjellige Former, som man senere er bleven enig om at benævne, den ene positiv og den anden negativ (Slcctrkitct, hvilket er saaledes at forftaae, at disse to modsatte elec- triske Kræfter ndove Tiltrækning paa hinanden, medens derimod positiv og positiv, negativ og negativ tzleclricitet frastøde hinanden. Omtrent paa samme Tld blev Leydner-Flasken opfunden, et Apparat, hvorved man kan opsamle en stor Mængde Elektricitet og altsaa forstærke Dirkningen. Man er istand til paa den Maade at opnaae en saa stærk Dirkning, at da M nschenbrock forste Gang fik et Siod af en saadan Flaske, beskrev ban det saaledes, at han „ikke for Frankrigs Krone" vilde Udsætte sig for en saadan Begivenhed nok engang. I Süitningen af forrige Aarhnndrede lærte man at bygge Electriceermaskiner, hvis Virkning er overordentlig stor, saaledes at der kunde frembringes electriske Gnister paa hele 24 Tommers Længde, faa kraftige, at man ikke ret vel skulde driste sig til med Knoen eller en anden Deel af Legemet at modtage en saadan Gnist; det vilde i alt Fald være hoist Ubehageligt. Man havde altsaa lært fra det forste svage Spor af Elektricitet at stride saaledes frem, at man kunde frembringe denne Krast i en overordentlig stærk Grad, men der var ikke synderligt Tegn til, at denne Kraft kunde anvendes i techniske Diemcd, og det af den gailske simple Grund, at ligesaa let som det er at vække den ved Gnidning af Rav, Glas o. s. ligesaa let forsvinder den, idet den taber sig i den omgivende Luft og ved Bortledning, faa at et Par Minuter, efterat en Maskine har givet en saadan Gnist, som den omtalte, kan den neppe give en paa en Tommes Længde. Bilde man forsøge paa at lede Electriciteten igjennem Metaltraade til store Afstande, vilde det mislykkes, da hele Kraften vilde tabes ved Afledning. Der er heller ikke fremkommet nogen techuiff Anvendelse af Electriciteten, frembragt paa denne Maade, af Gnidningselectriciteten. 2 1789 opdagede man derimod en anden Maade at frembringe Elektricitet paa, idet nemlig Italie- neren Galvanj fandt, at, naar man afskar Bagbenene af en Fro,