Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

123 Fignr man vil afbilde. Der, hvor Oliefarven er, afsætter Kobberet sig langsomt, vozer Paa begge Sider som et Blomkaalsboved og skyder sammen over Linien, saa at Pladen bliver til et Hcelt igjen, og tager man denne Plade ut>, kan man let rense Farven Ud as Fordybningerne. Men der er en slem Omstændighed herved, nemlig at de Linier, man tegner med Farven, blive temmelig flade paa Pladen, og altsaa ogsaa i det galvanoplaftiske Aftryk. Den Panske- lighed, fom er forbunden med at Udfylde Aftrykkets Fordybninger med Kobbertrykkerfarve, foraarsage en meget langsom Trykning. Man havde saaledes lært at Udfalde Metallerne i sammenhængende Lag, og det gav Anledning til en ny Konst, nemlig ben galvaniske Forgyldning og Forsølvning, som alt tog sin Begyndelse i 1840 eller 1841. Det kom herved blot an paa at bringe Guld eller Solv til at Udfælde sig som sammenhængende Hinde paa de Metaller, der skulde forgyldes eller forsolvcs, og at bevirke, at Hinden blev fast- siddende. Det Sidste var det Værste; thi, na ar Metallet angribes af Pædsken, vil Hinden ikke hænge rigtigt fast, og naar Metallet skal forgyldes eller forsolves, bliver det gjerne angrebet af de Oplos- ninger, hvori det skal bringes ned. Selve Hindens Sammenhæng kunde let skaffes tilveie; man kunde tilvejebringe en tyild Hinde ad galvanisk Bei, saaledes at den skjulte det Underliggende Metal; sam- menlignes den med Tykkelsen af en ved varm Forgyldning frem- kommen Hinde af Guld, viser det sig, at den electrisk Udfældede Gnldhinde dækker Metallet, naar den havde Vs af den varme For- gyldnings Tykkelse. Der var saaledes to Omstændigheder, der gave Anledning til, at man i Begyndelseil tvivlede om den galvaniske Forgyldnings Bnigbarhed, for det Forste, at Hinden ikke hang fast, og dernæst, at Guldet snart blev slidt af. Dette hidrørte fra, at man vilde spare overmaade meget ved denne Forgyldning, idet man vilde bruge en meget tynd Guldhinde, som natUrligviis hurtigt maatte asslides. Begge disse Ulemper blevc afhjulpne, da Fransk- manden Rnolz anvendte Oplosninger, der ikke angrede Metallerne, nemlig Oplosninger af Guld- og Solvsalte i Cyankalium. Ril vare Ulemperne forsvundne, man anvendte Fremgangsmaaden i det Store og undgik t>cn skadelige varme Forgyldning, hvor Qviksolvet virkede forgiftende. Jeg skal endnu omtale en Anvendelse af den electriske Stroms them i ske Virkning. Robili havde i Begyndelsen af dette Aarhnndrede fundet, at man af en Blyoplosning kunde ved en elec- trisk Strom bringe en meget sammenhængende Hinde af Bly over ilte til at Udfælde sig, som havde smnkke Regnbuefarver. Beq«erel an-