Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
vendte denne Erfaring i 1846 til at farve Metaller, og De ville
Alle have sect Klokker og andre saadanne Metalgjenstande, der vare
farvede rosenrode, blaae, gule eller grønne derved, at der paa Over-
fladen var Udfaldet et ganske tyndt Lag af Blyilte, idet Farven for-
andrede sig efter Tykkelsen; men det er atter gaaet af Brug, fordi
Blyiltet ikke staaer sig i Lnften. Allerede i 1819 foreslog Drsted
at anvende galvaniske Apparater til at foretage Minesprængninger,
idet han meenfe, at de kunde udfores meget simpelt og sikkert ved
at anbringe tvende Ierntraade ved Krudtet, der skulde antændes, og
derfra fore de to Ledere op til Apparates. Forsogene bleve Udforte
men lykkedes ikke meget godt. Grunden dertil er let at indsee: Ap-
paratet kunde ikke i nogen synderlig Tid bevare sin Virkning ufor-
andret, om det ogsaa var godt sammensat. Senere er hans Tanke
imidlertid paa mange Maader bleven bragt i Udførelse, og nu vil
man paa mange Steder finde den antydede Fremgangsmaade an-
vendt. Store Miner kunne saaledes sprænges ved Hjælp af
Ledere af Platintraade ved en electrisk Strom. Disse Spræng-
ninger maa altsaa betragtes som en technifl Anvendelse af den
electriske Stroms Parmefrembringelse, men en anden Sag er det,
om det skulde lykkes paa denne Maade, at antænde flere Miner paa
engang. Det er Noget, som man ofte kan onske. Er der Tale om
Miner, der indeholde flere Tilsinde Centner Krndt, knnne de godt
tændes Umiddelbart efter hinanden, thi hele Explosionen varer faa
længe, at, medens Nr. 1 brænder, kommer Nr. 2 netop tidsnok for
at UUderftotte den i dens Virkning; men en anden Sag er det,
om flere smaa Miner fmine sprænges paa engang. Davy havde
sect det electriffe Lys, som jeg for berørte. Siden man har lært
at frembringe constante galvaniske Apparater, har man ogsaa lært
at vedligeholde dette electriske Lys i temmelig Uforandret Tilstand i
Lobet af flere Timer. Man har bragt det i Anvendelse deels paa
Theatret og deels til virkelige technifle Diemed, idet man ngvnlig i
Paris har brugt det ved de Arbeider, der Udførtes i Rivoligaden.
Da Arbeidet sknlde fortsættes Dag og Nat, blev der paa denne
Maade givet Arbejderne Lys. En Belysning ved to electriske Lamper
var tilstrækkelig for 800 Arbejdere. Senere har man nærmere
Undersøgt dette Lys; man har maalt dets Styrke, og man har
fundet, af, naar man dertil brugte et galvanisk Apparat af 50
Bunsenske Elementer, fremkom der et Lys, der i Styrke kan sættes
lige med den af 320 Stearinlys. Bekostningen stiller sig saaledes,
at det electriffe Lys bliver flere Gange dyrere end Gas, men det er