Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

126 for at bruge Elektromagnetismen som bevægende Kraft, men det er for kostbart. Medens en Damvhests Kraft i 12 Timer omtrent koster 2 Mk. 4 Sk., koster den samme Kraft tilvejebragt ved Eleclro- magnetisme omtrent 25 Nd. Hvis man vil skaffe den billigere tilveie, kan det ikke nytte at opfinde nye Maskiner, men enten maa man opfinde et Materiale eller Stof, som bliver mange Gange stærkere magnetisk end Jern, eller ogsaa maa man (ære at dgnne galvaniske Apparater, hvor der opløses andre Stoffer end Zink, og hvor der forbruges billigere Stoffer end Syre. I 1837 blcve de constaute galvaniske Apparater opfundne, og allerede i 1842 begyndte man at anvende den elccmske Stroms magnetiske Virkninger til Telegrapher. Ogiaa her kan jeg fatte mig temmelig fort, da Tele- grapberues Forhold crc almindeligt bekjendte. I og skal herved blot bemærke, at Englænderen Wheatstone havde anstillet Fvrsog over Electricitens Hurtighed og var kommen til det Resultat, at Elektriciteten ved Leydnerflasker forplanter sig med 62,000 Miles Fart i Secnndet eller i et Secund Jorden 11 Gange rnudt. Sporgsmaalct var nu, om ikke Hastigheden vilde blive mindre, naar man istedelfor den stælkere Gnidningselectricitet benyttede den svagere Galvanisme. Der er anstillet Forsøg af 2 Franskmand, Go nel le og Fizeo n, som have fundet, at gjennem Kobbertraad forplantede Galvanismen sig med l8—20,000 Miles Fart i Secnndet, men Forsog have ogsaa viist, at efter de forskjellige Forhold, hvori Ledningen bringes, bliver Hurtigheden forfkjellig. Bruger man en i Vandet nedsænket Ledning, bliver Forholdet ganske anderledes. Traaden, som forer den electriske Strom, er da omgiven med et Lag af Guttapercha og andre Stoffer, som sklille beskytte dem. Sætter man en saadan Traad i Forbindelse med et galvanisk Apparat, faa soregaaer der noget særeget. Hvis For- bindelsen tilvciebringes med den positive Side af det galvaniske Apparat, strømmer ben positive Elektricitet ind i Traaden, den vil igjennem Gnttaperchaen tiltrække den negative i Vandet; Elektriciteten vil da ubcnfra bolde fast paa den positive indeni, og der kommer ingen Strom, for Traaden er bedet heel og bolden, ladet med faa meget Electricitet, som den modsatte Udenfor kan holde tilbage, og dertil gaaer der en kjendelig Tid, fa a at igjennem en i Vandet eller Jorden nedlagt Traad, der er omgivcn med Guttapercha, strømmer Electriciteten kun med en Hastigbed af maaskee 2—300 Mile i Secnndet. Paa et Par Tusinde Mile gjor dette imidlertid Intet til Sagen. Elektricitetens Anvendelse til Telegrapher gllmder sig paa dens store Hurtighed. De Midler, man har anvendt til at angive