Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
man ofte Lysten til at danne noget Nyt, fordi man ftrax mister det.
Han har forfærdiget Gjenstande til Lakering i et halvt Dusin Exem-
plarer, og kort efter feet Stykker leverede Ude i Byen, for han selv
havde leveret noget. I Frankrig vilde saadant ikke fuime flee.
Kayser er ganske enig i det af Prof.Hetsch Udtalte Dnske, men
anseer det ikke for sandsynligt, at en Udtalelse fra Forsamlingen i
denne Retning vil have den forønskede Virkning. Det er ikke den
Omstændighed, at Regjeringen ikke har beffæftiget sig med Sagen,
der har forhindret dens Fremme. Den har tvertimod været Re-
gjeringen forelagt, men Sagen har en særegen Vanskelighed, og det
er den, at det ikke let er muligt at drage Grændsen for den Be-
rettigelse, der stal indrømmes den Enkelte, for at forbyde Efter-
gjorelsen af hans Frembringelser; thi det vilde dog være Uberettiget,
om Enhver, der giver et Arbeide en vis Form, som ikke indeholder
noget Fortrin, fllllde kunne forbyde dets Efterligning. Der vil derved
fremkomme et Udvidet Patentvæsen, som har sine Betænkeligheder.
Ordforeren veed vel, at Sagen har sine Vanfleligheder, men
hvorfor har den kunnet gjennemfores i Frankrig, hvorfor flulde vi
ikke funnc finde en lignende Grændselinie? I Frankrig er det en
ærelos Handling at berove en Anden sin Ejendom. Konstens Ind-
flydelse paa JndUstrien og Haandværket vanskeliggjores, saalænge en
Lov, som den attraaede, ikke haves.
Hellmann maa ansee det for meget heldigt, at Sporgsmaalet
om Ejendomsrettens Bevaring her er kommet Under Behandling;
vor Patentlov er egentlig flet ingen Patentlov. Man har sogt i
en Række af Aar at faae den forandret, ligefra salig Stændernes
Tid, og der er gjentagne Gange fremkommet private Forflag derom.
Der er, saavidt vides, nedsat en Commission, og hos den ligger Sagen
nok og sover, som Professor Hil mm el igaar yttrede. Saa meget
som Forsamlingen maa paaskjonne, at FabrikdirecteUren deeltager i vore
Forhandlinger, saa meget maa man beklage, at han ikke i dette
Dieblik er tilstede, da man saa maaskee klinde faae nogle nærmere Oplys-
ninger. Sagen er af ftorste Vigtighed for Industrien, og om den
end har sine store Vanfleligheder, saa have disse dog kunnet over-
vindes i Udlandets Love, hvilke vi altsaa funne betragte, som For-
billeder for en Lov hos os.
Holm maa vel give Hr. Kayser Ret i, at Loven ikke kan
gjennemfore Principet i dets ftllde Udstrækning, men finder dog en
saadan Lov hoist ønskelig, fordi den ved sin blotte Tilstedeværelse
vil give de JndUstridrivende Agtelse for Andres Eiendom, og den