Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
138 man ofte Lysten til at danne noget Nyt, fordi man ftrax mister det. Han har forfærdiget Gjenstande til Lakering i et halvt Dusin Exem- plarer, og kort efter feet Stykker leverede Ude i Byen, for han selv havde leveret noget. I Frankrig vilde saadant ikke fuime flee. Kayser er ganske enig i det af Prof.Hetsch Udtalte Dnske, men anseer det ikke for sandsynligt, at en Udtalelse fra Forsamlingen i denne Retning vil have den forønskede Virkning. Det er ikke den Omstændighed, at Regjeringen ikke har beffæftiget sig med Sagen, der har forhindret dens Fremme. Den har tvertimod været Re- gjeringen forelagt, men Sagen har en særegen Vanskelighed, og det er den, at det ikke let er muligt at drage Grændsen for den Be- rettigelse, der stal indrømmes den Enkelte, for at forbyde Efter- gjorelsen af hans Frembringelser; thi det vilde dog være Uberettiget, om Enhver, der giver et Arbeide en vis Form, som ikke indeholder noget Fortrin, fllllde kunne forbyde dets Efterligning. Der vil derved fremkomme et Udvidet Patentvæsen, som har sine Betænkeligheder. Ordforeren veed vel, at Sagen har sine Vanfleligheder, men hvorfor har den kunnet gjennemfores i Frankrig, hvorfor flulde vi ikke funnc finde en lignende Grændselinie? I Frankrig er det en ærelos Handling at berove en Anden sin Ejendom. Konstens Ind- flydelse paa JndUstrien og Haandværket vanskeliggjores, saalænge en Lov, som den attraaede, ikke haves. Hellmann maa ansee det for meget heldigt, at Sporgsmaalet om Ejendomsrettens Bevaring her er kommet Under Behandling; vor Patentlov er egentlig flet ingen Patentlov. Man har sogt i en Række af Aar at faae den forandret, ligefra salig Stændernes Tid, og der er gjentagne Gange fremkommet private Forflag derom. Der er, saavidt vides, nedsat en Commission, og hos den ligger Sagen nok og sover, som Professor Hil mm el igaar yttrede. Saa meget som Forsamlingen maa paaskjonne, at FabrikdirecteUren deeltager i vore Forhandlinger, saa meget maa man beklage, at han ikke i dette Dieblik er tilstede, da man saa maaskee klinde faae nogle nærmere Oplys- ninger. Sagen er af ftorste Vigtighed for Industrien, og om den end har sine store Vanfleligheder, saa have disse dog kunnet over- vindes i Udlandets Love, hvilke vi altsaa funne betragte, som For- billeder for en Lov hos os. Holm maa vel give Hr. Kayser Ret i, at Loven ikke kan gjennemfore Principet i dets ftllde Udstrækning, men finder dog en saadan Lov hoist ønskelig, fordi den ved sin blotte Tilstedeværelse vil give de JndUstridrivende Agtelse for Andres Eiendom, og den